<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Designet med omtanke for vores gamle bygningsarv

Installationen af vådrum i ældre bygninger er ikke uden komplikationer. Men den tyske producent og rådgiver indenfor vådrumssystemer, wedi GmbH, har udviklet en løsning der kommer både arkitekter, bygherrer, entreprenører og slutbrugerne til gode.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

I næsten alle danske byer ser man et centrum af fine gamle bindingsværks- og teglstenshuse. Til trods for deres skønhed, kan der opstå en række komplikationer, når lejlighederne heri skal renoveres og opdateres til nutidens behov. Her er særligt installationen af vådrummet en stor udfordring. Først of fremmest er det aldrig let at udføre reparationer i de gamle, oftest klemte danske byhuse. Den bærende konstruktion kan hertil klare væsentligt mindre vægt sammenlignet med nyere stål og betonkonstruktioner, og sidst men ikke mindst er deres træskelet overfølsomt overfor fugt.

 

Netop disse udfordringer har vådrumssystem-leverandøren wedi GmbH valgt at tage kampen op med. Det har resulteret i, at wedi i dag kan rådgive og vejlede arkitekter, entreprenører og bygherrer om vådrumsløsninger til renoveringsopgaver, der skaber et hurtigt, sikkert og flot slutresultat.

 

Solide letvægtsløsninger

- Som et grundprincip vejer vores præfabrikerede systemer meget lidt og er derfor lette for håndværkerne at håndtere. Skal man op og ned ad snævre københavnske trappeopgange, eller arbejde på små sammenklemte badeværelser, så er det her noget der letter installationen af et vådrum betragteligt. En certificeret wedi-installatør, vil kunne klare en opsætning af et vådrum på ca. 6 m2 i et klargjort rum på blot fire timer, forklarer Daniel Meiners, wedis områdechef for de nordiske lande, og fortsætter:

 

- Men elementernes lave vægt har en anden vigtig fordel, når vi ser på ældre bygninger. Det er her meget vigtigt at den samlede vægt holdes på et minimum, og her kommer vores elementer ind i billedet. Da man undgår støbninger med beton eller andet, vil et vådrum kunne installeres i selv de ældste og mest skrøbelige huse. Faktisk vil man kunne spare helt op til 500 kg hvis man benytter wedis systemer til badeværelset. Samtidigt har man stadig en stor designfrihed når det kommer til udformningen af vådrummet, så der er intet behov for at gå på kompromis med det visuelle udtryk.

 

Læs også interview med Søren Dandanell Parrot, indehaver af CUBUS.nu og Daniel Meiners fra wedi om vådrum og trækonstruktioner: Det rigtige valg af vådrum til CLT-byggeriet

 

100 % vandtæt                                                     

Men vigtigst for et vådrum er naturligvis at det er 100 % vandtæt. Det er især vigtigt, hvis man er ved at installere et nyt vådrum i et gammelt bindingsværkshus.

 

- I sidste ende så er vådrummets vigtigste funktion at beskytte resten af konstruktionen mod vand og fugt, og netop dette har altid været wedis varemærke. Vælger man en komplet vådrumsløsning fra wedi, vil det resultere i en 10 års kvalitetsgaranti, der blot øges, hvis alt monteres af en autoriseret wedi installatør, afslutter Daniel Meiners.

 

 

Kontaktinformation