<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> scantruck mt1440a og mt1840a
Scantruck: MT1440A og MT1840A

Annonce

Scantruck: MT1440A og MT1840A

MT1440A og MT1840A er to nye faceliftede teleskoplæssere fra Manitou. Modellerne erstatter den populære Privilege-serie og er målrettet byggeindustri og udlejning.

Manitou præsenterer afløseren for Privilege-serien af teleskoplæssere.

 

 
De to nye modeller er MT1440A og MT1840A.
- Den største ændring ved den nye model MT1840A er en helt ny bom. Der er tale om en kædebom, som vi allerede kender fra de populære MRT rotationsmaskiner fra Manitou. Og med den nye bom er bom-hastigheden blevet øget med ca. 50 procent, fortæller produktchef Claus Bjerregaard, Scantruck A/S i Skive.

Bom-teknikken sikrer derudover, at bommen forlænges synkront uden "chok". Der er indbygget softstop, når bom køres i yderste eller inderste position. Softstoppet gør, at føreren ikke oplever en hård opbremsning, når han løfter kurven helt i top.

Modellerne er udstyret med Perkins-motor med turbo og intercooler.

- I forhold til forgængeren så støjer motoren mindre og er mere effektfuld, og så er brændstoføkonomien blevet forbedret betydeligt, siger Claus Bjerregaard.

Forbedringer i kabinen
Føreren er sikret bedre komfort inde fra kabinen, bl.a. med et forbedret info-center, som er mere overskueligt og nemmere at navigere rundt i. En anden stor fordel er, at info-centret nu kan vise fejlkoder, hvilket er en vigtig hjælp for service back-up.

"Easy Connect System" er nu standard i alle modeller. Systemet sikrer aflastning af hydrauliktrykket i den ekstra hydraulikkreds, og at det er nemt at påmontere eller afmontere hydraulikkoblinger til ekstraudstyr som fx drejeled og kranarm.

Sikre maskiner
Modellerne er konstrueret med en såkaldt kabinetryk-udligner, som sikrer, at der ikke dannes overtryk, når døren lukkes. Døråbningen er derudover øget fra 55 grader til 65 grader, det mærkes tydeligt ved ind og udstigning

- Vi har ventet længe på de nye faceliftede teleskoplæssere, som lever op til skrappeste krav til sikkerhed, siger Claus Bjerregaard.

Fakta om MT1440A-MT1840A
Motor: Perkins Stage 3
101 hk/74,5 kw
Løftehøjde: Fra 14 m til 18 m
Kapacitet: 4000kg
 
MT1840A er udstyret med kædebom, hvor bom-hastigheden er øget med ca. 50 procent. Indbygget softstop sikrer, at føreren ikke oplever en hård opbremsning, når han løfter kurven helt i top.

Kontaktinformation
Scantruck A/S
Katkjærvej 5
7800 Skive
Tlf:96147147
Email:   info@scantruck.dk