Med kundeportalen yourfleet sætter Scantruck fart på digitaliseringen, og gør det nemmere for alle kunder at få adgang til alle oplysninger om deres maskiner. Med den nyudviklede portal får kunderne et godt overblik over deres maskinpark, drift og omkostninger.
Scantruck-portalen er et dynamisk værktøj, der stiller produktspecifik viden til rådighed og rummer en række selvbetjeningsværktøjer. Nøgleordet er struktur. Kunderne får overblik over den samlede flåde, de enkelte maskiner og deres udstyr, deres køretimer og serviceniveau – og så er det også muligt at skabe forskellige rapporter med økonomiske nøgletal.
I processen med at udvikle yourfleet er en række prototyper blevet testet hos kunder i forskellige brancher. Ønsker, behov og erfaringer herfra er taget med i det videre udviklingsarbejde og koblet på de store datamængder, som Scantruck ligger inde med – både i forhold til de kendte maskinmærker som Manitou, Komatsu, Weycor, Sennebogen, McCloskey, PB Platforms, GMG og Platform Basket samt andre fabrikater, der udføres service på.
”Vi opererer i forvejen med en direkte og handlingsorienteret kontakt til vores kunder og ser portalen som et yderligere skridt i dette samarbejde. Vi omfavner de digitale muligheder og yourfleet-portalen tapper ind i tidsånden ved at servere alle relevante informationer på et sølvfad. Kunderne får et operationelt værktøj og vi får værdifuld feedback i forhold til kunderelationen", udtaler servicechef Steen Kjær fra Scantruck.
Billedtekst:
Scantruck har lanceret kundeportalen yourfleet, der giver kunderne fri adgang til store mængder information om deres maskiner og samtidig byder på flere selvbetjeningsmuligheder – ikke mindst i forhold til serviceassistance og generel servicekvalitet