<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
478_2_web

Platform Basket går i højden med selvnivellerende mastlift

Italienerne først med mastlift på larvebånd som også kan bruges som lille kran

Det betyder ikke noget, at man måske er kommet ud på et skråplan. Hvis det er med det allernyeste tiltag fra den italiensk liftproducent Platform Basket, klares det nemlig med et tryk på en knap. Så nivellerer liften selv og sørger for, at alt er i vater.

Platform Basket har netop lanceret ikke alene sin første mastlift, men den første mastlift på larvebånd i det hele taget.

”Jeg har i hvert fald ikke kendskab til, at andre har lavet tilsvarende lifte. Mastliften har en arbejdshøjde på 10 meter og er døbt Heron 10. Vi så den for første gang på den internationale liftmesse Apex i Holland for en måneds tid siden. Platform Basket har endnu ikke fortalt noget om, hvornår vi kan vente den til Danmark. Men den er under alle omstændigheder særdeles interessant”, siger salgskonsulent Flemming Jakobsen hos Scantruck A/S, som er dansk importør af det italienske liftmærke.

 

Diesel eller el

”Mastlifte på hjul har været en realitet i mange år, men det er nyt med larvebånd. Maskinen er selvnivellerende. Det betyder, at den kan bruges normalt på plant terræn op til tre grader. Hvis det skråner mere, op til 10 grader, sørger et tryk på en knap for, at støttebenene sænkes ned og nivellerer liften”, forklarer Flemming Jakobsen.

Heron 10 har en rækkevidde op til 3,4 meter. Totalt er liften 1,2 meter bred og kan således komme ind og rundt de fleste steder, både uden- og indendørs. Den fås med enten dieselmotor eller som el-model, og vægtmæssigt er forskellen på de to typer til at overse. Diesel-liften vejer 2750 og el-liften blot 50 kg mere. Den beskedne vægt gør mastliften nem at transportere rundt, da den umiddelbart kan køre ombord på en almindelig trailer.



Minikran

”Radio-fjernbetjening er standard, og det gælder også, hvis man vælger at få maskinen med jib-monteret spil. Det kan faktisk forvandle mastliften til en fjernstyret minikran med løftekapacitet på op til 250 kg”, siger Scantrucks lift-specialist.

Flemming Jakobsen forudser, at ikke mindst virksomheder med montageopgaver på eller ved bygninger vil ofre den nye mastlift stor interesse. Det samme gælder malerfirmaer, til vinduespolering, ved rengøring af facader, til montering af solceller og en lang række andre formål, hvor der skal arbejdes i højden. Heron 10 har kapacitet til 230 kg i kurven.

 

 

På øverste billede ses den italienske liftproducent er mest kendt for et stort program i bæltedrevne bomlifte og specielle jernbanelifte. Nu kommer også den selvnivellerende mastlift med i sortimentet.

 

478_1_web
Platform Basket lancerer mastliften på larvebånd, Heron 10 med arbejdshøjde på 10 meter.

Kontaktinformation