Store opgaver kræver stort grej. Når 89 kæmpestore 217 meter lange betonelementer på hver 73.000 tons skal udgøre en 18 kilometer lang tunnel under havoverfladen, kan der godt blive behov for indkøb af nyt materiel, også selv om man i forvejen er en veludstyret virksomhed. Entreprenørselskabet Aarsleff har da også været på mere end én tur med den helt store indkøbsvogn, efter at ordren kom i hus på Femern Bælt-forbindelsen.
Gigant-projektet til godt 55 milliarder kroner er blandt Europas mest omfattende anlægsopgaver nogensinde. Aarsleff er med i konsortiet Femern Link Contractors, som har tre af de fire store tunnelkontrakter. De omfatter udførelse og placering af tunnelelementerne, etablering af portalbygværker, ramper, betalingsanlæg og broer både på den danske og den tyske side.
De første intelligente
”Der er fuld gang i bygning af diger og vejanlæg samt jordflytning og etablering af jorddepoter. Vi har omkring 100 egne entreprenørmaskiner kørende på Femern-projektet, og der er indkøbt masser af nyt materiel. Blandt andet vores to første intelligente Komatsu-dozere med Topcon-maskinstyring”, fortæller maskinchef Bo Mikkelsen hos Aarsleff.
”Maskinstyringssystemet er fuldt integreret i dozerne, så maskinerne hele tiden véd præcis, hvad styringen gør. Det er avanceret grej, og derfor har det været vigtig for os, at forhandleren har inhouse viden og support. Det fandt vi hos Scantruck, som har leveret både en 22 tons Komatsu D65PXi-18 og en 24 tons D71PXi-24”, siger Bo Mikkelsen.
”D65PXi-18 er en klassisk dozer, mens D71PXi-24 på nogle punkter kan lave finere finish-arbejde”, forklarer maskinchefen.
Op i en højere enhed
Flere ting gik op i en højere enhed, da Aarsleff valgte Komatsu-dozerne.
”Maskinførerne var med på at prøve noget nyt for os. Omtalen af maskinerne god, og det samme var leveringstiden og prisen. Det var naturligvis vigtigt, at vi kunne få dozerne indenfor den periode, hvor vi skulle bruge dem, og det kunne Scantruck levere. I øvrigt sammen med et fantastisk service-netværk. Både Scantruck og Komatsu tænker virkelig i den digitale verden for kunderne”, vurderer Bo Mikkelsen.
I øjeblikket flytter de to Komatsu-dozere jord til etableringen af vejstrukturen ved flydeterminalerne udenfor elementfabrikken, der står for produktionen af de kæmpestore tunnelelementer. Her arbejder de i meget kalkfyldt jord, som er nem at genbrug til indbygning. Efterfølgende kommer det til at handle om landstrukturen, hvor vejen skal komme op fra selve tunnelen.
Varmt dozer-marked
Aarsleff er langt fra ene om at have haft bud til Scantruck efter Komatsu-dozere. Produktchef Kasper Vissing betegner markedet for dozere de seneste tre år som ”utrolig stærkt”.
”Stærke maskiner med lavt brændstofforbrug, lavt støjniveau og høj ydelse giver et stærkt marked, hvor vi faktisk har øget vores markedsandel med Komatsu hvert år. Den integrerede, intelligente maskinstyring i Komatsu-maskinerne har absolut også en del af æren, og nu har vi fået den i en ny version 2.0, som sikrer en endnu mere effektiv styring”, fortæller Kasper Vissing.
”I øjeblikket er der intet, der tegner til, at dozermarkedet vil stilne af lige med det første”, vurderer produktchefen.
Billedtekster:
1. På øverste billede ses D65PXi-18 er en af de to Komatsu-dozere med intelligent maskinstyring, som Aarsleff har sendt på opgave ved Femern-tunnelen.