<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
541-1

Mest avancerede gravemaskine sætter helt nye standarder

Gravemaskinen Komatsu PC220LCi-12 med den nyeste version af Komatsus integrerede maskinstyringssystem sikrer maksimal præcision.

541-2Maskinføreren nyder godt af en kraftigt forøget kabine i begge de to nye gravemaskiner. Der er 30 % mere benplads, og udsynet er markant større end i den foregående model

 

Komatsu er klar med det, som maskingiganten selv betegner som den mest avancerede gravemaskine, der nogensinde er konstrueret. Den hedder Komatsu PC220LCi-12 og kommer til Danmark, når Scantruck holder sin traditionsrige maskinmesse ScanMek fredag den 23. Januar 2026. Dens søster – PC220LC-12 uden det lille ”i” til sidst – er allerede ankommet.

 

- Det er ingen hemmelighed, at det er ”i’et” i modelbetegnelsen, der for alvor rykker på standarderne. I princippet er de to maskiner i 25 tons klassen ens. Men ikke på det integrerede maskinstyringssystem. Mens PC220LC-12 er født med 2D maskinstyring, har LCi-modellen den nyeste version af Komatsus integrerede 3D maskinstyring IMC 3.0, forklarer produktchef Kasper Vissing hos Scantruck A/S.

 

3D maskinstyringen med semi-automatik er kompatibel med såvel Rototilt som Engcon og Steelwrist.

 

- Komatsu har formået at samle et helt overflødighedshorn af avanceret teknologi i den nye 3D-maskinstyring IMC 3.0, siger produktchef Kasper Vissing.

 

 

541-3Komatsus 3D maskinstyring IMC 3.0 sikrer bedre og mere effektiv gravning med maksimal præcision

 

Ens – men forskellige

- De to nye maskiner vil afløse Komatsu PC210LC i 24-25 tons klassen. Komatsu P220LCi-12 kommer med 3D-maskinstyring med semiautomatik og intelligensen koblet til højde-/krøjestop og vejesystem, forklarer Kasper Vissing:

 

- Det integrerede system sikrer større præcision og højere hastighed og giver mulighed for udvidede funktioner, siger Scantrucks Komatsu-produktchef.

 

Derudover har begge maskiner 173 hk/129kW i maskinrummet og præsterer 18 til 20 % højere produktivitet. Mens brændstofforbruget er omkring 20 % lavere.

 

- Begge de nye modeller har et nyt hydrauliksystem med meget større oliemængde. Det giver en hidtil uset hurtigere og mere præcis maskine. Og så er der voldsomme forøgelser, når vi ser på maskinførerens velbefindende. Han får en 28 % større, redesignet kabine med 30 % mere benplads og et udsyn, som er hele 50 % bedre, end i den tilsvarende tidligere maskine, fortæller produktchef Kasper Vissing.    

 

Læs flere artikler og bliv opdateret på de nyeste entreprenørmaskiner

Kontaktinformation