<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Heibaek_02

Hos Heibæk Entreprenør er arbejdsdagen alt andet end almindelig

Maskinførerne hos Heibæk Entreprenør A/S blev taget med på råd, da der skulle indkøbes nye maskiner og der var ingen tvivl – det skulle være Komatsu.

Heibaek_01Janne og Morten Heibæk ejer Heibæk Entreprenør i Lund ved Horsens


Hos Heibæk Entreprenør A/S ved Horsens er medarbejderne i centrum. Sociale arrangementer og teambuilding binder teamet sammen. Virksomheden beskæftiger sig med rækkehusbyggeri, fundamenter samt traditionelt jord- og betonarbejde. Bag succesen står ægteparret Janne og Morten Heibæk samt medejer Lasse Hedelund.

Trekløverets tilgang gør, at arbejdsdagen formentlig ikke er som i resten af branchen.

- Jeg arbejder ikke længere 80 timer om ugen. Til gengæld har vi vækstet med over 200 % de seneste år. Vores måde at arbejde på tiltrækker både samarbejdspartnere og medarbejdere, fortæller Morten.

Pålidelige maskiner

En helt normal aktivitet i løbet af arbejdsugen er at inddrage medarbejderne i beslutningerne, og maskinførerne blev også taget med på råd, da man skulle købe nye maskiner. Valget faldt på tre Komatsu-maskiner fra Scantruck, en gravemaskine PC240LC-11, en læssemaskine WA100M-8 og en brugt gravemaskine PC88MR-10.

- Der var ingen tvivl - det skulle være Komatsu, fordi maskinerne er stabile og af høj kvalitet. Maskinførerne har selv indrettet dem, som de ønsker, med for eksempel klimaanlæg, læder i bunden, lamper osv., fortæller Morten Heibæk.

I alt har virksomheden otte Komatsu-maskiner og alle de store gravemaskiner er udstyret med Topcons intelligente maskinstyringssystem.

- Vi har ansat en mand til at holde styr på den del i tæt dialog med Scantruck. Intelligent maskinstyring gør, at maskinførerne ved præcis, hvordan de skal udføre en opgave, og vi slipper for spildtid. Vi har også fuld service på maskinerne gennem Scantruck for at sikre vedligeholdelsen, forklarer Morten.

 

Heibaek_04Fra venstre: Morten Heibæk stifter og ejer af Heibæk Entreprenør A/S, Lasse Hedelund, medejer af Heibæk Entreprenør A/S og distriktschef for Komatsu ved Scantruck, Carsten Frederiksen, foran gravemaskinen Komatsu PC240LC-11

 

Højt serviceniveau

- Scantruck har et fantastisk supportteam og er en af hovedårsagerne til, at vi har købt vores Komatsu-maskiner der, siger Morten Heibæk.

Carsten Frederiksen, distriktschef for Komatsu ved Scantruck fortæller

- Vi har haft en tæt dialog med Heibæk Entreprenør for at sikre, at de har fået de helt rigtige maskiner til formålet.

Kontaktinformation