<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Scantruck

Hjulgraver sparer tid for 85-årigt entreprenørfirma

Magnus Frisch A/S måtte på maskinindkøb hos Scantruck, da rammeaftale med forsyningsselskab faldt på plads.

Det var lidt ukendt terræn, som entreprenør Magnus Frisch bevægede sig ind i, da han for nylig udvidede maskinparken med en ny gravemaskine. Stik imod, hvad der var normalt i Hammel-virksomheden, er den nemlig på hjul.

- Vi fik en rammeaftale med Favrskov Forsyning, som løbende medfører opgaver med forsyningsnettet rundt om i lokalområdet. Dermed skal vi flytte arbejdssted jævnligt indenfor begrænsede afstande. Og så er det ikke særlig praktisk hele tiden at skulle have transport af en gravemaskine på bælter. Vores nye Komatsu PW138MR-11 hjulgraver kan selv køre fra arbejdssted til arbejdssted, forklarer Magnus Frisch.

497-3Fast makkerpar på opgave i Hadsten. Komatsu PW138MR-11 og den trofaste følgesvend, Western-entreprenørvognen.

 

Kloak, belægning og naturopretning

Entreprenørvirksomheden løser opgaver indenfor kloak, jord, belægning og naturgenopretning, hvor Magnus Frisch A/S netop har sikret sig en rammeaftale med Aarhus Kommune om pleje af vandløb.

Det bliver dog opgaverne for forsyningsselskabet, der kommer til at se mest til den nye 14 tons hjulgravemaskine. Og det bliver i selskab med en otte ton Western-entreprenørvogn, som blev hægtet på handlen med Scantrucks distriktschef Carsten Frederiksen.



497-4Da Magnus Frisch var på indkøb hos Scantruck efter en hjulgraver, blev det også til en Komatsu PC24MR-5 minigraver, som virkelig kom på arbejde ved kulturhuset lige op ad Lilleåen. Flere særdeles store sten skulle bakses på plads og indgå som elementer i den nye belægning.

 

En minigraver oveni

Hammel-entreprenøren kunne også godt bruge en ny minigraver, og valget faldt på en 2,4 tons Komatsu PC24MR-5. Den blev straks udstyret med en tiltrotator fra danske Compacttilt på Vestfyn.

- Minigraveren kan nå ned også til de lidt dybere brud, når vi arbejder med kloakker. Sammen med rotortilten er maskinen ideel til både fjernvarme, el og kloak, fortæller Magnus Frisch.

Maskinfører Michael Albrechtsen i den noget større graver på hjul høster også fordel af at kunne rotere redskaberne i front. Komatsu PW138MR-11 hjulgraveren er udrustet med engcon tiltrotator EC219, engcon QS60-skifte med EC-Oil, og SG19 sortérgrab med EC-Oil, ligeledes fra engcon, som også står bag firehjulsstyringen i Mig 2 joystick.

En Pladdet-pladevibrator med EC-Oil, centralsmøring samt stor LED-lyspakke med blitzblink kom også med i pakken.

Kontaktinformation