Der var både smil, håndslag og nye maskiner på programmet, da Hjørring Stilladsudlejning besøgte Scantrucks stand på Hjørring Dyrskue. Her blev endnu en større handel mellem de to virksomheder afsluttet, da Peter fra Hjørring Stilladsudlejning og Scantrucks udlejningschef Henrik Johansen satte punktum for en omfattende ordre på nye Manitou-maskiner.
Ordren omfatter:
Den nye MRT2660 bliver et stærkt supplement til Hjørring Stilladsudlejnings eksisterende maskinflåde og giver virksomheden endnu større fleksibilitet ved montageopgaver, materialehåndtering og arbejde i højden.
Mere end bare en handel
For Peter fra Hjørring Stilladsudlejning og Henrik Johansen fra Scantruck er samarbejdet ikke kun baseret på maskiner og forretning. De to har kendt hinanden i over 30 år – helt tilbage fra dengang, hvor de begge tog deres første skridt ind i udlejningsbranchen.
Siden da har de fulgt hinandens udvikling tæt, og gennem årene er samarbejdet blevet styrket af en fælles forståelse for kundernes behov, hurtig service og fleksible løsninger.
Det var derfor også en naturlig fortsættelse af et godt samarbejde, da endnu en stor handel blev afsluttet på Hjørring Dyrskue.
Mange års tillid til Scantruck
Selvom Henrik og Peter har arbejdet sammen gennem de seneste år, går Hjørring Stilladsudlejnings relation til Scantruck langt længere tilbage. Virksomheden har gennem mange år investeret i Manitou-maskiner fra Scantruck og har opbygget stor erfaring med både produkterne og organisationen bag.
Den seneste investering understreger den tillid, som Hjørring Stilladsudlejning har til Manitou-programmet og til den service, der følger med.
R2R-udlejning giver ekstra fleksibilitet
Hjørring Stilladsudlejning gør samtidig stor brug af Scantrucks R2R-koncept (Rental to Rental), hvor udlejningsvirksomheder kan supplere deres egen flåde med ekstra kapacitet eller specialmaskiner.
Det betyder, at Hjørring Stilladsudlejning hurtigt kan skalere op, når større projekter kræver maskiner, som ikke findes i virksomhedens egen flåde. Kombinationen af egne investeringer og adgang til Scantrucks udlejningsflåde giver en fleksibel løsning, der sikrer høj leveringssikkerhed over for kunderne.
Klar til fremtidens opgaver
Hjørring Stilladsudlejning er i dag en af de markante aktører inden for stillads og liftbrancen i hele Nordjylland og leverer løsninger til både entreprenører, industri og private kunder. Virksomheden er kendt for høj kvalitet, stor fleksibilitet og fokus på sikkerhed.
Billedtest: Peter Pedersen fra Hjørring Stilladsudlejning A/S til venstre og Henrik Johansen fra Scantruck foran den nyindkøbte Manitou MRT2660.