<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
499-1

Fuld fart fra start for ny McCloskey-mand

Først montør og teknisk support – nu skal Rasmus Buhl Christensen sælge store knusere, sorterere og neddelere hos Scantruck

”Velkommen i salgsafdelingen. Pak en kuffert. Vi skal til Irland”.

Rasmus Buhl Christensen, ny salgskonsulent for McCloskey-maskiner hos Scantruck, fik sig noget af en velkomst, da han mødte op første dag til sit nye job. Det skræmte ham nu ikke. Han kendte Scantruck-folkene i forvejen. Han har nemlig været kollega med mange af dem de seneste 12 år.

 

”Jeg kom til Scantruck i 2012 som montør og har efterfølgende været teknisk support, så montør igen, før jeg vendte tilbage til den tekniske support. Nu skal jeg så sælge de store, irske knusere, sortereanlæg, neddelere og stakkebånd. Jeg har skruet i både McCloskey og Manitou i syv år som montør og hjulpet kunderne som teknisk support i fem år. Så det handler vel mest om, at jeg skal have nogle slutsedler med mig, så der kan komme nogle McCloskey’er ud at køre”, siger Rasmus Buhl Christensen.

 

Førstedagen som salgskonsulent blev hektisk. Rasmus Buhl Christensen blev nemlig kastet direkte på en kundetur til fabrikken i Irland med godt et par håndfulde potentielle McCloskey-købere.

 

Om kort tid skal han på tur igen. Nemlig en demo-tur med en ny to-valset McCloskey-neddeler, som skal præsenteres forskellige steder.

 

På privatfronten er Rasmus Buhl Christensen gift og har to drenge, som blandt andet trækker på farmand som mekaniker og servicemand, når der køres motocross.

 

Læs mere om McCloskey maskinerne her

Billedtekst: Scantrucks nye McCloskey-mand, Rasmus Buhl Christensen, tog med kunder til Irland på første dag i det nye job.

Kontaktinformation