<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Saadan loeser Connex Construction Cloud byggebranchens udfordringer
RIB A/S

Annonce

Sådan løser Connex Construction Cloud byggebranchens udfordringer

Produktivitetsudfordringer forbundet med lav grad af digitalisering og høj klimabelastning, har i årevis klæbet sig til byggeriet som uløselige udfordringer. Men hvordan løser vi egentlig disse problemstillinger?

 

Flere analyser har peget på digitalisering og teknologi som centrale midler til at møde både produktivitets- og klimaudfordringen, men den danske byggebranche har endnu ikke formået at udnytte disse faktorer til at løse udfordringerne. På trods af nyere teknologier vinder et større indpas i samfundet, har byggeriet gennem de seneste årtier kun oplevet en årlig gennemsnitlig stigning i produktiviteten på 1,4%, mens andre sammenlignelige brancher oplever stigninger på det dobbelte eller mere.

 

En fragmenteret værdikæde

 

En af de væsentligste årsager til den manglende fremgang i produktivitet skyldes i høj grad den fragmenterede værdikæde, hvor projekterings-, udførsels- og driftsfasen oftest er afkoblet fra hinanden. Dette er bl.a. kendetegnet ved brudte kommunikationsstrømme, silo-værktøjer, manglende overlevering og manglende opsamling af data på tværs. 

I dag arbejder byggebranchen typisk efter den metode, som kaldes for “silo-tankegangen”. Silo-tankegangen er identificeret ved en sammensætning af fagfolk, som alle arbejder på det samme projekt, men har adskilte budgetter, software-applikationer og dagsordener. Som resultat er samarbejdet derfor svært at få udført i praksis, hvilket ofte leder til øget risici for fejl, forsinkelser og konflikter. En realitet, som de fleste byggevirksomheder befinder sig i.

 

Selvom de mange niveauer, fagligheder og discipliner er uundgåelige vilkår i byggebranchen, er der bred enighed om, at optimering af samarbejdet mellem de forskellige aktører i byggeriets værdikæde – fra business case, over projekteringsfasen til opførelsen på byggepladsen og efterfølgende drift – er centralt for at øge produktiviteten, fremme samarbejdet samt bæredygtigheden i byggeriet.

 

Store besparelser at hente…

Ifølge DI Byg kan byggeriet spare mellem 3,5 og 10 mia. kr. om året ved at styrke samarbejdet og udnytte de digitale værktøjer til at stramme og ensrette processerne. Og på mange projekter vil man let kunne fordoble produktivitetsraten alene ved brug af digitale værktøjer.

For mange værktøjer kan dog ligeledes have den modsatte effekt med stigende kompleksitet. Undersøgelser viser faktisk, at byggefirmaer i gennemsnit ejer omkring fem byggeapplikationer, der ofte bruges samtidigt på tværs af flere projekter. Selvom, der ikke er noget galt med at introducere ny software, forværrer mængden af værktøjer ofte problemerne, som fejlkommunikation og ineffektivitet, hvorfor det er relevant at fremhæve værdien ved at implementere én samlet og integreret byggeplatform.

 

Hos RIB har vi skabt en integreret softwareplatform, der imødekommer alle byggebranchens behov.

Et digitalt værktøj, som for alvor gør op med byggebranchens udfordringer, er RIB’s nyeste platform, Connex Construction Cloud, som forbinder data, workflows og teams ét sted.

 

Her er 5 hovedområder, hvor Connex Construction Cloud gør en markant forskel.

 

1. Byg bro mellem projektteams

Med Connex samles hele projektorganisationen – alt fra bygherre, rådgiver, total- og underentreprenører på én fælles platform, der er med til at sikre effektiv kommunikation og et optimalt samarbejde allerede fra projektstart. Ved kun at give adgang til de kanaler, som de enkelte projektdeltagere har brug for, struktureres og forenkles projektkommunikationen mellem byggeriets parter. Du vælger derfor selv den samarbejdsform, der passer bedst til dit projekt, og gør det nemt for projektteams at samarbejde optimalt.

 

2. Forbind faser og arbejdsprocesser

Mange af risiciene kan fjernes ved at benytte sig af gentagelser og stramme processerne op i byggeriet. Med en bred række af foruddefinerede workflows, gør Connex Construction Cloud det nemt at standardisere og digitalisere alle byggeprocesser, så de præcis passer til din virksomheds behov og standarder. Ved fx at give dig mulighed for at designe egne formularer, hjælper platformen dig med at indsamle nøjagtigt de data, du har brug for at gennemføre tilsyn, designændringer, afvigerapporter, aftalesedler - effektivt og veldokumenteret. Du opnår en højere kvalitet og optimerer samtidig dine ressourcer, sammenlignet med de manuelle papirbaserede workflows og processer, hvilket i sidste ende er med til at mindske spild i byggeriet.

 

3. Centralisér dokumenthåndtering af filer, tegninger, modeller og øvrige dokumenter

Undgå at data går tabt i såkaldte faseskift mellem idé, projektering, opførsel og drift af byggeriet. Connex Construction Cloud giver dig dokumentation og sporbarhed af alle processer, aftaler og beslutninger igennem hele projektet. Organisér, distribuér og del modeller, filer og dokumenter på en platform til dokumenthåndtering, hvor alt er forbundet, og hvor alle projektdeltagere har adgang til de data, som de har behov for. Teams opnår fuld gennemsigtighed af det umiddelbare projekt og meningsfuld indsigt, som gør det trygt og nemt at samarbejde og tage de rigtige beslutninger.

 

4. Let tilsyn af bygbarhed, designkoordinering og visning af BIM-objekter

Med Connex BIM på byggepladsen er det slut med at arbejde ud fra forældet data og svært tilgængeligt designmateriale. Connex Construction Cloud gør alt arbejdet for dig – du skal blot uploade din IFC-fil, og så genererer den automatisk hele din lokationsstruktur. Connex BIM er fuldt integreret med projektets workflows, hvilket betyder, at du og dine kollegaer nemt kan:

 

  • Følge status

  • Holde styr på deadlines

  • Indsamle data

  • Inspicere og tilgå designmaterialet – uanset om det er 2D eller 3D

  • Oprette opgaver direkte fra BIM-modellen

  • Og meget mere…

 

Du kan naturligvis også arbejde offline, så du skal ikke bekymre dig om mobildækning. Gennem Connex Construction Cloud er projektkontoret og byggepladsen altid forbundet, hvilket minimerer antallet af fejl og misforståelser, og forhindrer samtidig tab af produktivitet i form af forsinkelser, ressourcespild og budgetoverskridelser.

 

5. Datadrevet indsigt med projektrapportering og dashboards i realtid

Gennem interaktive dashboards giver Connex Construction Cloud dig et komplet visuelt overblik over hele din projektportefølje. Her får du mulighed for at identificere opgaver eller andre kritiske forhold, som kan påvirke dine projekters design, tidsplan eller økonomi. Du bliver derfor i stand til hurtigt at kunne agere proaktivt på flaskehalse, udeståender og forsinkelser. Med et enkelt klik kan du ligeledes dele projektets status med andre projektdeltagere eller udtrække rapporter med opgaver, registreringer, placeringer osv. så alle altid er på forkant med byggeprojektet.

 

Udbuddet af digitale værktøjer er stort og det kan være svært at foretage det optimale valg. I Connex Construction Cloud får dit projekt én samlet platform og det bedste afsæt for dit projekt. 

 

Du kan oprette et gratis projekt og prøve Connex Construction Cloud allerede i dag. Du kan også booke en demo med en af vores konsulenter.

 

Tilmeld nyhedsbrev her. 
Kontaktinformation
RIB A/S
Ryesgade 19C, 3. sal
2200 København N
Tlf:+45 35 245 250
Email:   info@rib-software.dk