<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Totalinddaekning med arbejdsplatform
PLATFORM A/S

Annonce

Totalinddækning med arbejdsplatform

PLATFORM.AS GÅR IND PÅ MARKEDET FOR TOTALINDDÆKNINGER

 

I mange år har det været fast kutyme, at ringe til et stilladsfirma, når der skal laves totalinddækning – for eksempel ved tagudskiftning eller lignende. Dette vil Platform.as nu lave om på.

 

I samarbejde med Solrød Stilladser, har Ishøj virksomheden nemlig udviklet et helt nyt og unikt produkt, hvor arbejdsplatformen bruges til at inddække bygningen. Der vil altså stadig være brug for stillads til inddækningen, men arbejdsplatforme vil nu udgøre det bærende element.

 

Større arbejdsareal og uhindret adgang
Når inddækningen står klar, vil selve platformen hvorfra der arbejdes, være låst under tagfoden så den ikke kan køres ned. Dette betyder bl.a., at der bliver et langt større areal at arbejde på, idet platformens dæk er større end stilladsdækket. Der vil således være bedre plads til opbevaring af materialer og til at udføre sit arbejde. Udover at pladsen på selve arbejdsområdet bliver større, vil man også i højere grad kunne bevæge sig frit langs tagfoden, da der ikke vil være lodrette søjler, som man skal rundt om.

 

Foruden det optimerede arbejdsareal, vil løsningen også betyde, at man langt hurtigere kan flytte taget på inddækningen til et nyt område, som skal overdækkes. Dette gøres ved hjælp af et specielt konstrueret system, der gør det muligt at rulle taget på nogle såkaldte ”rulleskøjter” eller ”trollyes”, som kører på vandrette profiler der ligger langs tagfoden.

 

Udover ovenstående fordele ved den nye løsning, kan nævnes større lasteevne på dækket, færre gener for beboere, som slipper for stillads på hele facaden og dermed minimeres også risikoen for indbrud samt lavere pris ikke mindst – specielt ved højere bygninger.

Totalinddækning
Her ses de såkaldte “trollyes” som taget kan rulle på

 

Fremtidens løsning
Platform.as vurderer selv, at det fremtidige potentiale for den nye løsning er enormt. ”Foruden de mange opgaver der ligger og venter på os, er der også et kæmpe udviklingspotentiale i selve produktet som vil gøre det endnu mere attraktivt i forhold til den traditionelle løsning. Vi arbejder bl.a. på, at kunne montere to platforme på masterne, således at der kan arbejdes på facaden, samtidig med, at den øverste platform er fastlåst ved tagfoden. På den måde vil man eksempelvis kunne skifte tag og vinduer samtidig, under samme inddækning” udtaler en tydeligt begejstret direktør, Casper Knudsen og tilføjer ” Vi har allerede løst opgaver med to plaforme på samme mast, så det er blot et spørgsmål om at tilpasse den eksisterende løsning til denne nye”.

 

Intet overladt til tilfældighederne
Den absolutte topprioritet ved dette projekt, som ved alle andre Platform.as går ind i, er naturligvis sikkerheden. ”Vi har været mere end et år om at udvikle dette nye produkt og vi har været utallige beregninger igennem, for at være helt sikre på, at alt er som det skal være. Vi har desuden alle godkendelse – bl.a. fra Arbejdstilsynet. For Platform.as handler det om Kvalitet, Service og Sikkerhed, med en fed streg under SIKKERHED” understreger Casper Knudsen.

 

Den første inddækning er allerede monteret i Roskilde, hvor Byens Tag og Facade har været tidligt ude og se mulighederne i den nye løsning. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Platform.as på 32 114 333 eller mail@platform.as. Det vil være muligt at få en fremvisning af projektet i Roskilde.

 

Kontaktinformation
Platform a/s
Broegen 4
2635 Ishøj
Tlf:+45 32 114 333
Email:   mail@platform.as