Overdækning af platforme sikrer et bedre arbejdsmiljø – og er lovpligtigt i vinterhalvåret

Når der skal udføres facadeopgaver og murerarbejde, er det ikke mindst i årets kolde måneder vigtigt med et ordentligt arbejdsmiljø. Og her kan et vigtigt hjælpemiddel være solide og fleksible overdækninger – hvilket desuden er et lovpligtigt krav i vinterhalvåret.

 

Tekst af Rune H Jensen

 

Hvis en murer skal stå og skalmure otte timer i streg i blæst, træk eller bagende sol over flere dage, så kan det selvsagt være en hård belastning for helbredet. Alligevel sker det, at Arbejdstilsynet må lukke projekter ned, fordi der ikke er sørget for overdækning til håndværkerens arbejde.

 

Overdækning er nemlig lovpligtig. Og så er det ikke mindst et vigtigt hensyn at tage til medarbejdernes arbejdsvilkår og sundhed:

 

- I de efterårs- og vintermåneder, vi går ind i nu, bør man have særligt fokus på at sørge for at lægge overdækninger ud. Hvis man fravælger det, står man som udførende åbent og laver arbejdet, hvilket kan føre til flere sygedage. Overdækninger giver meget bedre arbejdsmiljø, fordi man så står i ly og læ for træk, regn og blæst, siger Kenneth Hansen, salgskonsulent hos Platform A/S, og fortsætter:

 

- Om sommeren er det jo heller ikke sjovt at stå i bagende sol i time- og dagevis uden overdækning. Så der er både noget trivsel og sundhed i det – og så er det altså et lovkrav ifølge arbejdsmiljøloven.

 

 

Læs også: Platform A/S er først i verden med ny arbejdsplatform

 

Den moderne afløser for stilladset

Arbejdsplatformene fra Platform A/S er den moderne afløser for det traditionelle stillads og kan bruges til alt fra facadeopgaver til udskiftning af vinduer eller f.eks. skalmuring af ydermure. Der er tale om mobile og fleksible arbejdsplatforme, hvor sikkerheden er i top og alle lovkraft opfyldt.

 

Overdækningerne til arbejdsplatformene er lavet af wrap, der er varmefolieret på. Enkle, stærke og fleksible materialer, da man f.eks. – som i et party-telt – kan rulle felter op og læsse materialer ind og ud efter behov. Og hvis man har haft brug for at skære et hul, når man f.eks. skal sandblæse en facade og have sandblæsningsudstyret igennem, så kan det efterrepareres og brændes på igen.

 

- Overdækningerne er også meget holdbare, fordi vores arbejdsplatforme i modsætning til stilladser altid køres ned på jordniveau igen efter endt arbejdsdag og dermed ikke er nær så udsatte for vind og vejr. Vi ser faktisk aldrig de skader, man undertiden ser med stilladser og overdækning i højden.

 

 

Skræddersyede mobile arbejdsplatforme

Platform A/S projekterer og udlejer skræddersyede arbejdsplatforme og hejs over hele landet til facadeopgaver og murerarbejde. Virksomheden repræsenterer en allround-service, der omfatter besigtigelse, levering, montering, flytning og afhentning efter behov, og de mere end 360 platforme er kendetegnet ved stor sikkerhed med ISO 9001 og DRA-certificering.

 

 

Yderligere fordele ved de mobile platforme er, at det er nemt at skifte højde og arbejdsposition, at de ikke står på stedet længere tid end højst nødvendigt, og at de naturligvis er nemme at flytte rundt på og montere igen. Og så er det altså muligt at få solide og fleksible overdækninger til arbejdsplatformene, hvilket ikke mindst er ønskværdigt her i de kolde måneder:

 

- Budskabet må være, at overdækninger er medvirkende til et meget bedre arbejdsmiljø, hvilket også kan være en god investering for virksomhederne, fordi de hjælper medarbejderne mod træk, regn, blæst og sol – og så er overdækning altså også et lovkrav, slutter Kenneth Hansen.