En arbejdsplatform kan ikke alene øge produktiviteten på en given byggesag. Også beboerne kan nyde godt af ikke at være lukket inde bag store stilladser og håndværkerne kan glæde sig over mange skræddersyede platformsløsninger, der gavner deres arbejdsmiljø og sikkerhed.
Tekst af Alexander Tengbjerg
I disse karantænetider er de fleste nødt til at holde sig indendørs og man må nøjes med at nyde forårssolen gennem vinduet. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig den frustration, det ville skabe hos de indelukkede danskere, hvis deres lejligheder nu skulle pakkes ind i stilladser. Men takket være arbejdsplatformene fra Platform.as, er det muligt at udføre murerarbejde, facaderenoveringer eller arbejde med at opsætte nye vinduer eller altaner, helt uden brug af stillads.
- Vi råder over 250 arbejdsplaforme af højeste kvalitet fra producenten Scanclimber. De er den sikreste og mest effektive metode til at arbejde i højden på. Alt udstyr er under 10 år gammelt, ny-serviceret og tjekkes inden, at det opstilles på en ny byggesag, fortæller Casper Knudsen, direktør i Platform.as og fortsætter:
- Vores arbejdsplatforme kan bruges til et væld af opgaver og udgangspunktet er at de skal hjælpe til at skabe en hurtigere og sikrere byggeproces. Men alle byggepladser er forskellige og derfor kan vi også skræddersy arbejdsplatforme til den enkelte byggesag. Man kan få en topkran monteret, der kan løfte helt op til 500 kg, eller en sidemonteret kranarm med et udlæg på 2,5 meter. Arbejder man med vinduer og døre kan man få et elektrisk vakuumsug med en løfteevne på 320 kg. Platformene kan også overdækkes så man kan arbejde i al slags vejr, hele året rundt.
Læs også: Platform.as går ind på markedet for totalinddækninger
Det er ingen hemmelighed at håndværkere ofte må arbejde i uhensigtsmæssige stillinger og foretage tunge løft. Noget der på sigt slider på kroppen. Dette rammer især murerne, men her er der også hjælp at hente hos Platform.as:
- Man kan få en murerkonsol (forsænket dæk), der betyder, at mureren står 50 centimeter under sine materialer. Det betyder at man ikke skal bukke sig ned efter mørtel eller mursten og mureren aer sikret en nemmere arbejdsdag med en ergonomisk og rygvenlig arbejdsstilling. Som bygherre og entreprenør sikrer man sig ikke alene at medarbejderne har et optimalt arbejdsmiljø, men det betyder jo også at produktiviteten forøges væsentligt, forklarer Casper Knudsen.
Den imponerende facade på forbrændingsanlægget og skibakken, Amager Bakke, blev monteret ved hjælp af platforme fra Platform.as. Her gjorde man brug af platforme med dobbeltdæk, der gjorde det muligt at arbejde forskudt, for derved at sætte fart på facademonteringen. Der blev også leveret en 100 meter høj arbejdsplatform, til opførelsen af verdens højeste klatrevæg, der er placeret på siden af anlægget.
Platform.as - Amager bakke from Platform.as on Vimeo.
Platform.as udlejer arbejdsplatforme og materiel- og personhejs til byggeprojekter i hele Danmark. Dermed sikrer man sig en specialiseret og dedikeret samarbejdspartner, der tilbyder løsninger til gavn for entreprenører, håndværkere og bygherrer. Platformflåden, der er af mærket Scanclimber, er mindre end 10 år gammel, så man er altid sikret nyt udstyr i højeste kvalitet.
Platform.as har også iværksat mange digitale tiltag, for at kunne yde kunderne en bedre service. De har udviklet deres eget kundenet, hvor al kundernes data er samlet, inkl. Fakturaer, ældre ordre m.m. Derved kan kunderne lettere bestille nye platforme og få overblik over tidligere leverancer.