<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
M18_FMCS66-0--Hero_1

MILWAUKEE® LANCERER BRANCHENS FØRSTE BATTERIDREVNE 66 MM METALRUNDSAV

Milwaukee Tool udnytter kraften, ydeevnen og driftstiden fra M18 FUEL teknologien og har udviklet branchens første batteridrevne 66 mm metalrundsav.


Denne nye batteridrevne løsning yder den samme effekt som en ledningsversion og har et gennemtænkt design til at fungere i de mest krævende opgaver , såsom 25 mm pladestål, vinkeljern, bølgeblik og 50 mm sort jern, uden at sænke hastigheden

Værktøjet har ikke kun højere hastighed end ledningsbaserede værktøjer, men har også større skærekapacitet end en batteridrevet metalrundsav.

“Siden M18 teknologien blev lanceret for lidt over 10 år siden, har den fortsat flyttet grænserne for 18 V-kapaciteten, så vi kan udvikle batteridrevet værktøj på områder, som domineres af ledningsbaseret værktøj. Introduktionen af den første batteridrevne 66 mm metalrundsav er et vigtigt mål for M18 systemet og et stort fremskridt for produktiviteten inden for metalskæring,” siger Gustav Olsson, Product Manager for Milwaukee Tool. “Takket være vores avancerede batteridrevne M18 FUELteknologi kan vi levere en rundsav, der ikke kun har højere hastighed end ledningsbaseret værktøj, men også større skærekapacitet end en batteridrevet metalrundsav.”

 

 

Med Milwaukee Tools M18 REDLITHIUM batteriteknologi fjerner værktøjet besværet med ledninger og leverer kraft nok til at skære op til 50 m i bølgeblik pr. opladning. Sammen med REDLINK PLUS teknologi og en kulfri POWERSTATE motor giver M18 REDLITHIUM batteriet driftstid til hele dagen – hvilket sikrer maksimal ydeevne og beskyttelse mod overbelastning, overophedning og overafladning.

 

Ligesom den ledningsbaserede model giver den nye metalsav brugeren en løsning til koldskæring af tykkere metaller. Skoen er designet til direkte tilslutning på vores MILWAUKEE® GRU 1400 styreskinne for at muliggøre nøjagtige skæringer i metal eller bølgeplader med minimal opsætningstid. En overbelastningsindikator lyser, når brugeren skubber saven for hårdt, og en holdbar klingeskærm med integreret spånopsamling afbøjer og opsamler metalspåner og gnister.

 

Det nye værktøj er fuldt kompatibelt med hele M18 sortimentet, der nu omfatter mere end 190 elværktøjsprodukter, der alle drives af den samme batteriplatform.

 

 

Specifikationer

 

M18 FUEL 66 mm metalrundsav (M18 FMCS66-121C)

  • Omdr./min.:                                                          4000
  • Skærekapacitet:                                                   66 mm
  • Akselstørrelse:                                                     5/8“
  • Vægt med batteri:                                                7,5 kg
  • Indbygget opsamler til spåner
  • Tilslutning af styreskinner
  • Arbejdslys
  • Værktøjsfri justerbar sko
  • Elektrisk klingebremse

 

Leveres med M18 REDLITHIUM HIGH OUTPUT 12,0 Ah-batteri, M12 og M18 hurtiglader, klinge, adapter og tilbehørsæske.

 

*Fås også i versioner uden batterier.

 

Hvis du vil vide mere om M18 FUEL 66 mm metalrundsaven, kan du se videoer af den i aktion eller finde din nærmeste butik ved at besøge www.milwaukeetool.dk

Kontaktinformation