<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
_Milwaukee_Accessories_PPE--App_5

BYGGEBRANCHEN KÆMPER FORTSAT MED EMISSIONER FRA BENZINDREVNE VÆRKTØJER

En ny MILWAUKEE®-undersøgelse viser, at byggesektoren fortsat er afhængig af benzindrevet værktøj og udstyr, på trods af opfordringer om at gå over til batteridrevne alternativer. Rapporten viser bl.a.: 

 

- At størstedelen af europæiske bygningsarbejdere udsættes for dampe fra benzindrevet udstyr i løbet af stort set hele arbejdsugen.

- At en tredjedel, bemærkelsesværdigt nok, ikke er bekymrede over de langsigtede konsekvenser for helbredet ved at indånde benzindampe.

- At næsten alle europæiske byggeriarbejdere siger, at de ville føle sig mere trygge ved at arbejde på en byggeplads, hvis deres arbejdsgiver skiftede benzindrevet udstyr ud med batteridrevne alternativer.

 

En ny rapport foranlediget af MILWAUKEE® afdækker den vedvarende og udbredte brug af benzindrevet udstyr på tværs af europæiske byggepladser. Dette er på trods af de velkendte drifts- og sundhedsmæssige risici, som disse produkter indebærer, og viden om, at der findes sikrere alternativer på markedet.

 

Rapporten "En sikrere fremtid" trækker på resultaterne af en europæisk undersøgelse af 3.200 byggefagpersoner på tværs af 14 lande. I undersøgelsen blev de spurgt konkret til deres holdninger til at arbejde med benzindrevet udstyr, og det viste sig, at de fleste af de adspurgte ønsker, at brugen af fossile brændstoffer til aktiviteter på byggepladser skal stoppe.

 

Byggebranchen udsætter arbejdstagere for unødvendige risici.
Graden af konstant eksponering for benzinrelateret udledning var alarmerende. Næsten to tredjedele (60 %) af de adspurgte fremhævede, at de blev udsat for benzindrevet udstyr i størstedelen af arbejdsugen, og mere end en fjerdedel (27 %) oplevede det hele arbejdsugen. Det giver god mening, at et tilsvarende antal også angav forurening som en af de væsentligste risici mod deres helbred og trivsel ude på byggepladsen.

 

De langsigtede helbredsrisici – lige fra hjertesygdomme til forskellige former for kræft - er veldokumenterede. Den vedvarende brug af benzin på byggepladser bidrager til en kortere levealder blandt byggefagfolk. Det er også et problem, der bekymrer størstedelen af de adspurgte (65 %).

 

Mere foruroligende var det dog, at resten af de adspurgte (35 %) virkede mindre bekymrede over den kort- og langsigtede virkning af regelmæssigt at indånde benzin- dampe, hvilket kan indikere, at der er behov for mere uddannelse og oplysning omkring dette.

 

Arbejdstagerne vil have forandring

Der findes allerede kraftfulde batteridrevne alternativer på markedet, og interessen for disse er stor.

 

Næsten alle de adspurgte (92 %) mente, at de ville føle sig mere trygge, hvis deres arbejdsgiver gik over til batteridrevet værktøj. Omkring halvdelen (45 %) angav også, at dette ville gøre dem mere trygge på byggepladsen kombineret med bedre værktøj og udstyr (54 %) og behagelige personlige værnemidler af højere kvalitet (48 %).

 

Som Elin Fransson, Nordic Trade Product Manager hos MILWAUKEE® fortæller: "At fortsætte med at bruge benzindrevne værktøjer er ikke længere en bæredygtig løsning. Det er arbejdsgivernes ansvar at tage initiativ og beskytte deres ansatte ved at eliminere fossile brændstoffer fra byggepladser. Den gode nyhed er, at batteridrevne alternativer nu er veletablerede, og teknologien har udviklet sig enormt i løbet af de seneste år – især hvad angår driftstid. I dag kan nogle af de mest kraftfulde batteridrevne værktøjer, som vores eget MX FUEL™-sortiment, konkurrere med benzindrevne løsninger på alle niveauer.

 

"Mange byggeriarbejdere er opmærksomme på risiciene, men det er bekymrende, at en betydelig minoritet stadig er ligeglade med de alvorlige sundhedsrisici ved benzin- dampe. Hvis der er noget, denne rapport tydeligt viser, er det, at arbejdsgivere skal føre en aktiv dialog med deres medarbejdere. Hvis benzindrevne værktøjer stadig bruges, skal arbejderne i det mindste have tilstrækkelig beskyttelse. Men på lang sigt er der kun én sikker løsning: at udfase benzindrevne værktøjer helt."

 

Klik her for at læse hele rapporten.

 

Klik her for at få mere at vide om MILWAUKEE® innovative udvalg af værktøj, udstyr og personlige værnemidler, inklusive de banebrydende MX FUEL- og OPE-serier.

Kontaktinformation