Flere betonelementer til dambrug

Annonce

Flere betonelementer til dambrug

Give Elementer oplever øget efterspørgsel på betonelementer til danske dambrug, efter

vækstplanen for dansk fiskeproduktion blev vedtaget.

 

Vækstplanen for dansk fiskeproduktion, har resulteret i optimisme i branchen, hvor mange mindre dambrug opkøbes og laves om til større og mere effektive dambrug. Det kan mærkes hos Give Elementer, som aktuelt leverer præfabrikerede betonelementer til hele 12 fiskebassiner i Jedsted. Men også i Løjstrup i Langå og Refsgård i Egtved udvides eksisterende anlæg i øjeblikket med betonelementer fra Give Elementer, som producerer sine specielle dambrugselementer på fabrikken i Nørre Snede.

 

Væksten indenfor fiskeproduktion klinger godt hos Give Elementer, der har specialudviklet elementstandarder til dambrugenes fiskebassiner. Dambrugselementerne er særligt tætte så rensningen af vandet effektiviseres. Samtidig undgås skadedyr og bassinerne bliver nemmere at vedligeholde, hvilket effektiviserer dambrugenes drift og vedligehold betragteligt. Den større vanddybde skaber desuden bedre forhold for fx ørreder, som lettere kan finde skygge i den varme tid.

 

”Dambrugselementerne er ikke nogen ny opfindelse, men branchens øgede fokus på effektiv drift og vedligehold har gjort, at vi med vores specialudviklede elementer i øjeblikket rammer spot on på de aktuelle markedsbehov ”, lyder det fra Leif Poulsen, som varetager salget af dambrugselementer i Danmark.

 

Fra år 2021 og frem ventes den globale mængde af fisk fra dambrug at overstige mængden af vildtfangede fisk. Årligt produceres 40-45.000 tons fisk i de danske dam- og havbrug. I fremtiden skal produktionen øges med 36.000 ton til eksport. Det øger dambrugenes behov for kapacitet og effektiv drift.

Den forventede vækst indenfor fiskeproduktion øger også beskæftigelsen, idet branchen spås op til 1.000 nye danske arbejdspladser og en forøgelse af eksporten med 500 mio. kr.

Kontaktinformation
Give Elementer A/S
Hjortsvangen 19
7323 Give
Tlf:76 70 15 40
Email:  
Flere-betonelementer-til-dambrug
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555