Sydfynsk varetegn restaureret med respekt

Annonce

Sydfynsk varetegn restaureret med respekt

Christiansmøllen troner på toppen af Svendborg. Efter at have stået tom i et halvt århundrede, har møllen netop gennemgået en omfattende restaurering og tagrenovering, gennemført med respekt for miljøet og for historien.

 

Har man været i Svendborg efter mørkets frembrud, har man nok set Christiansmøllens vinger lyse op over byen. I 36 meters højde ligger den og troner over byen og det sydfynske øhav. Det ikoniske vartegn er gennem det seneste år blevet restaureret, og det har kaldt på særlige kompetencer og byggematerialer.

 

”Når man arbejder med en bevaringsværdig bygning som Christiansmøllen er det selvsagt vigtigt at have respekt for historien og for bygningens oprindelse. Dertil forsøger vi at genbruge så mange dele af den oprindelige bygning som muligt,” siger restaureringsarkitekt Morten Krogh Madsen. Han er specialiseret i at restaurere fredede bygninger og arkitekten bag mølle-projektet i Svendborg.

 

Konstruktionsfejl udbedret

Når man restaurerer historiske bygninger, vil der typisk opstå uforudsete ting, og det var da også tilfældet på Christiansmøllen:

 

”Da vi først fik åbnet op stod det klart, at de store bjælker i konstruktionen alle sammen var rådskadede, så alle bjælkeender var nødt til at blive fornyede. Det skyldtes primært den måde man har konstrueret bygningen på, hvor fugerne hælder indad og forårsager for meget fugt ind mod bjælkelagene. Derfor har vi også været alle fugerne igennem, tætnet dem og delvist udskiftet dem,” fortæller Morten Krogh Madsen om projektet.

 

Nyt tag på løgformet kuppel

At det har været et projekt ud over det sædvanlige, kan Jan Kristiansen fra tagentreprenørfirmaet Bakkekildegård Byens Tag skrive under på. Han har beklædt den løgformede kuppel, som udgør møllens tag, med tagmembranen Derbicolor fra Derbigum. Mølletoppen blev i den forbindelse hejst ned på jorden, hvor den over tre dage blev ”ombetrukket”.

 

”Det har været en spændende udfordring at lægge nyt tag på møllen. Normalt arbejder vi på flade tage med lige baner tagpap. Her var der mange forskellige vinkler og inddækninger at tage højde for,” siger tagdækkeren.

 

Tagmembran med genbrugsordning

Med tagløsningen er der valgt en bæredygtig løsning, som holder i mange år. Derbicolor har et afsluttende lag skifer og et kompositindlæg af glasfiber- og polyestervæv, som giver taget en stor rivestyrke og modstandsdygtighed over for perforering.


Derudover er den omfattet af en såkaldt take back-ordning, der blandt andet sikrer fuld genanvendelse af tagpap-fraskær i byggeprocessen. Al affaldet i forbindelse med tagløsningen samles ind og køres til genbrug, så det bliver til ny tagpap på Derbigums fabrik i Belgien.

 

”Ud over at være 100 pct. genanvendelig har den markedets længste dokumenterede holdbarhed. Derfor er den med til at reducere bygningens miljømæssige fodaftryk, samtidig med at den reducerer kommunens behov for vedligeholdelse af taget,” siger Ulrik Hoffmann fra Eurotag, der forhandler Derbigum i Danmark.

 

”For os som udførende er det ren rutine, og vi er glade for på den måde at kunne være med til at sikre et mere bæredygtigt byggeri,” slutter tagdækker Jan Kristiansen, som kan glæde sig over, at den fredede mølle igen lyser op i vintermørket over Svendborg.

Kontaktinformation
Eurotag Danmark A/S
Lokesvej 8
8230 Åbyhøj
Tlf:70151517
Email:  
Sydfynsk-varetegn-restaureret-med-respekt
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555