De 8 råd fra Værdibyg
Commissioning er en proaktiv dialog- og kvalitetsstyringsproces, der har fokus på samspillet mellem totaløkonomi og installationer. Herved skabes en energioptimeret og velfungerende bygning gennem hele bygningens levetid.
Værdibyg har lavet en vejledning over de vigtigste aktiviteter, der bør tages højde for, når man skal starte en commissioning-proces.
Det første der skal være styr på er programmering, hvor der her er samlet otte forslag til hvordan man bedst kommer i gang:
Det er commissioning-lederens opgave at hjælpe bygherren med at vurdere, hvilke indsatsområder, der giver mest værdi for de investerede commissioning-midler. Der bør især sættes fokus på de tværfaglige områder, hvor der findes grænseflader mellem de forskellige faggrupper.
De typiske indsatsområder kan fx være CTS, VVS, ventilation, køl, el, svagstrøm eller varmeforsyning.
Budgettet bør være retningsgivende og fleksibelt, da ressourcebehovet kan ændre sig, hvis der fx findes alvorlige mangler. Bygherrens driftsorganisation, entreprenører, leverandører og commissioning-specialister bør derfor komme med en klar udmelding om ressourcebehovet for de kommende aktiviteter.
Der skal etableres en commissioning-organisation med en commissioning-gruppe, der refererer til bygherren. I gruppen bør der være mindst en repræsentant for bygherren, en driftsansvarlig, en repræsentant for de projekterende, en repræsentant fra entreprenørerne og en commissioning-leder.
Organisationen tilpasses løbende ved tilknytning af commissioning-specialister, projekterende, entreprenører og leverandører, der er relevante for den pågældende del-opgave.
Med cx-krav menes bygherrens målbare krav til præstationer, funktionalitet og effektivitet, som ikke kan fraviges uden bygherrens tilladelse. Disse krav er det fundament, som hele commissioning-processen hviler på. Cx-kravene bliver typisk oplistet i et dokument, der kan bruges, når kravene skal verificeres i de efterfølgende faser.
Der kan eventuelt afholdes en workshop med de relevante interessenter, hvor kravene opstilles.
Commissioning-gruppen udarbejder en commissioning-plan og en tidsplan, hvori der beskrives de forventede aktiviteter i processen i kronologisk rækkefølge. Commissioning-planen bør være fleksibel og justerbar, så der er plads til eventuelle uforudsete hændelser. Tidsplanen bør fastlægges sammen med commissioning-planen, så der er afsat tilstrækkeligt med tid til de forskellige aktiviteter.
I loggen bør alle observationer registreres og forfølges efterhånden som byggeriet udvikler sig.
Commissioning-loggen følger hele byggeriet og videreføres ind i driftsfasen.
Loggen bør opdateres ved slutningen af hver fase og punkter, der endnu ikke er helt afklaret, skal lukkes inden næste fase startes.
Commissioning-organisationen vil typisk hjælpe med at få specifikationer af commissioning-relaterede arbejdsopgaver ind i de projekterendes aftaledokumenter. De projekterende skal på forhånd vide, at de har en aktiv rolle i commissioning-processen og kan bl.a. både deltage i en workshop, hvor deres projekt bliver gransket, men også deltage i tilsyn, tests og afrapporteringer.
Commissioning-lederen afrapporterer stade til bygherren ved afslutning af hver fase.
Ved at sammenholde commissioning-planen med cx-loggen synliggøres fremdrift i aktiviteterne. Bygherren skal efter gennemsyn af staderapporteringen give accept til, at arbejdet fortsætter over i den næste fase.
Med CXweb vil du hurtigt kunne opstarte dine processer som beskrevet i ovenstående vejledning. Vi har allerede skabt strukturen for hele commissioning-processen således i ikke skal tænkte på at oprette dokumenter til krav, cx-log, tests og rapporter. Det hele er med fra start i CXweb Commissioning - Dermed opnås der tidsmæssige besparelser på op til 30%.
Du kan læse mere om hvordan CXweb giver mere commissioning for pengene i vores commissioning software her.