Danske IT-virksomheder viste tech-løsninger til byggeriet på WDBE 2022

Danske IT-virksomheder viste tech-løsninger til byggeriet på WDBE 2022

Fire danske virksomheder var inviteret til at præsentere deres tekniske løsninger til årets World of Digital Built Environment (WDBE) 2022 i Helsinki og Tallinn.

 

WDBE er et globalt fællesskab for arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder, der fremhæver teknologiske løsninger inden for byggeri og byplanlægning.

 

Arrangementet er organiseret af aktører fra Finland, Estland, Danmark og Holland, og indeholdt i år keynote-speakers, lokale ekskursioner, paneldebatter og over 40 ekspertpræsentationer.

IMG_1
IMG_2
IMG_3
IMG_4
 
 

 

Medarrangøren BLOXHUB havde samlet 4 danske virksomheder til en snak om deres Tech Match projekter, hvor de præsenterede deres løsninger og arbejde med deres europæiske samarbejdspartnere:

 

CXweb – IoT-sensorer til bygningscommissioning

CXweb vil gøre commissioning billigere og dermed mere tilgængelig for byggebranchens aktører. Virksomhedens digitale platform til commissioning, funktionsafprøvning og performancetest blev udvidet med en inkludering af IoT-sensorer. Sensorerne er udviklet af HPC fra Bulgarien og vil bringe relevant data til brug i cx-processen og den efterfølgende drift i form af monitorering af de tekniske installationer.

 

 

Simplewire – Komplekse elinstallationer gjort simple

Simplewire er et smart-opmærkningssystem til elektriske installationer. Med smart-opmærkning er man altid garanteret korrekt opmærkning samtidigt med, at man eliminerer besværlige og forældede metoder såsom demo-klistermærker på alt el-materiel.

 

 

Maturix – Intelligent overvågning af beton i realtid

Maturix leverer betonovervågning i realtid til byggebranchen. Med sensorer direkte i betonen er det muligt at få en indsigt i dets temperatur, fugtighed og konstruktionens faktiske styrke. Maturix har løsninger til både in-situ og præfabrikerede elementer. Fokus er især nu på optimeringen af tørringen af beton for at reducere energiforbruget.

 

 

NID - Sensorstyret kompositdæksler og brøndgods

NID producerer dæksler og brøndgods i let, stærkt og miljøvenligt kompositmateriale. I forbindelse med deres Tech Match projekt har de arbejdet med ”Smart dæksler”, der automatisk registrerer niveaumålinger og præsenterer data, information og alarmer på en online platform.

 

 

IMG_5

 

 

 

WDBE giver en unik indsigt i Europas forskelle og ligheder i deres tilgang og anvendelse af teknologi i byggebranchen, og har til formål at dele den viden og erfaring de forskellige aktører gør sig. Du kan læse mere om programmet her.