<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Byggros

Danmarks største grønne tagflade på toppen af RessourceCenter Vejle

 

Det grønne tag er en del af en større miljøvenlig strategi for hele byggeriet. Ressourcecentret udlægger en helt ny tilgang til sorteret affald.

 

RessourceCenter Vejle fokuserer på genanvendelse og udnyttelse af vores affald som ressourcer. Målet er en mere grøn og bæredygtig tilgang til affaldshåndtering. 

 

Derfor var det kun naturligt, at bygningen skulle have et grønt tag. Og det er ikke kun flot at kigge på, det har også nogle rent praktiske og miljømæssige fordele.  

 

DGNB og regnvandshåndtering 

 

Tæt ved motorvejsafkørslen mod Hornstrup ved Vejle Nord, ligger der en meget stor, kantet bygning. Dette byggeri er den nye genbrugsplads, RessourceCenter Vejle, som håndterer genbrugs-ressourcer fra hele regionen. Målet er, at RessourceCenter Vejle skal gå foran på både bæredygtighed og innovation.  

 

En del af den bæredygtige vision for RessourceCenter Vejle er etableringen af det grønne tag. Taget består af sedumbakker fra BG Byggros, som er en enkel og praktisk måde at etablere et grønt tag på.  

 

Taget på RessourceCenter Vejle er på 16.000 m2 og er dermed Danmarks største begrønnede tagflade til dags dato.  

 

Byggros1Sedumplanter giver den flotte grønne flade. Fotograf: Tina Sørensen, TS Art

 

Beskytter og forlænger tagets levetid  

 

Sedumbakkerne beskytter den underliggende tagmembran mod vejrlig og sollys, hvilket betyder at tagmembranens levetid forlænges betydeligt.  Dette underbygges af en test, udført på et grønt tag i Toronto, som blev etableret i 1998. I 2018, 20 år efter tagets etablering, fik man lov at åbne til tagmembranen og teste den afdækkede tagmembran mod den eksponerede tagmembran, der ikke var beskyttet af det grønne tag. Her viste undersøgelsen, at tagmembranen var nærmest som ny. En stor del af det skyldes den manglende UV-påvirkning. Sollys er den påvirkning, der især nedbryder tagmembranen, og ved at etablere et grønt tag ovenpå tagmembranen, beskyttes den mod de skadelige UV-stråler.   

 

Forsøgets konklusion går på, at man forventer at kunne regne med en fordobling af membranens levetid, hvis ikke mere.  

 

Alt dette har stor betydning for bygningens levetid og dens fremtidige påvirkning af miljøet.  

 

Byggros2En person kan udlægge 40 m2 sedumbakketag i timen. Fotograf: Tina Sørensen, TS Art

 

Optager og anvender halvdelen af årets nedbør  

 

En af de helt store fordele ved grønne tage generelt, er deres evne til at tilbageholde og forsinke regnvandet.  Sedumbakkerne optager op mod 50% af den årlige nedbør, og forsinker det resterende regnvand yderligere. Dette skaber et mere jævnt tilløb til kloakken, der derved bedre kan håndtere vandmængderne uden at blokere og forårsage oversvømmelser.  

 

Byggros3Sedumbakker skæres nemt til, for at lukke puslespillet. Fotograf: Tina Sørensen, TS Art

 

Pimpsten fra Island begrønner Danmark  

 

En af årsagerne til sedumbakkernes gode regnvandshåndtering, skal findes i det specialfremstillede vækstmedie, som sedumplanterne gror i. Vækstmediet bygger på pimpsten fra Island, som er en vulkansk stenart med en særdeles stor porevolumen. Den store porevolumen betyder, at vækstmediet kan indeholde store mængder plantetilgængeligt vand og luft til rødderne. 

 

Der er meget mere at sige om både sedumbakker og RessourceCenter Vejle. Er du interesseret kan du se mere til taget i videoen nedenfor.

 

Se videoen fra etableringen af sedumtaget på Ressourcenter Vejle

 

 

Kontaktinformation