DBE2019-1200x630

Se de nominerede til Det Bæredygtige Element 2020

Nomineringerne til Det Bæredygtige Element Personprisen og Produktprisen er fundet. Juryen har læst alle indstillinger, de har vurderet og voteret og har nu fundet de 3 nominerede i hver kategori.

 

Det Bæredygtige Element uddeles hvert år på Building Green i København i efteråret af InnoByg og Building Green. I år foregår præmieoverrækkelse digitalt den 28. oktober kl. 14:15-14:45, og du kan tilmelde dig her.

 
Det Bæredygtige Element hædrer en inspirerende person og et innovativt produkt, der gør en bæredygtig forskel i byggebranchen og som har medvirket til at gøre byggebranchen grønnere. De nominerede er valgt ud fra om de har gjort en bæredygtig forskel, været et eksempel til efterfølgelse og har givet inspiration til byggebranchen.
 

De nominerede til Personprisen 2020

Signe Sand
Baggrunden for indstillingen af Signe Sand er, at hun har stiftet og ledet Den Grønne Studenterbevægelses byggeriudvalg siden 2018, og kæmpet for bæredygtig omstilling af byggebranchen. Formålet med DGSB er et fællesskab for bekymrede unge, der ønsker handling i klima-, miljø og biodiversitet krisen. 
 
Thorbjørn Sørensen
Thorbjørn Sørensen er indstillet af personalet ved Middelfart Kommune. Ved hans 40-års jubilæum hyldede borgmester Johannes Lundsfryd Jensen Thorbjørn Sørensen på følgende vis: “[...] Og det har været en fornøjelse, Thorbjørn, at arbejde sammen med dig om særligt en hulens masse grønne tiltag, der har bragt Middelfart Kommune frem i allerforreste række, når det handler om klima. [...]”
 
Vibeke Grupe Larsen
Vibeke Grupe Larsen er indstillet for sit utrættelige arbejde gennem mere end 20 år for bæredygtig arkitektur og byggeri. Vibekes “mission” har alle dage været at bygge bro mellem værdibaseret arkitektonisk kvalitet og hardcore miljømæssig videnskab. 


 

De nominerede til Produktprisen 2020

BURNBLOCK®
BURNBLOCK® brandhæmmer består af 100% naturlige ingredienser, er ugiftig og 100% biologisk nedbrydelig. 
 
EcoCocon
EcoCocon er et modulsystem lavet af FSC-certificerede trærammer og halm, beregnet til ydervægge og selvbærende op til to etager. 
 
TimberNest
TimberNest har hovedfokus på at skabe en engagerende ramme for samvær blandt personer i det offentlige rum og kan opleves på gågader og torve i landet over.  

 

Vær med til præmieoverrækkelsen af Det Bæredygtige Element
Det Bæredygtige Element overrækkes på Building Green onsdag den 28. oktober kl. 14.15. Tilmeld dig her og se med digitalt.

 

Kontaktinformation

  • Building Green
  • Ørnevej 18, 1., 2400, København NV
  • Tlf: +45 35 25 35 45
  • Web: http://buildinggreen.eu/
  • Email: info@buildinggreen.eu