Den Esbjerg-baserede danske virksomhed Watter ApS har netop indgået et eksklusivt samarbejde med den østrigske producent Rotek Handels GmbH. Dette strategiske partnerskab betyder, at danske kunder nu får endnu bedre adgang og service til Roteks anerkendte pumpeprogram.
Roteks store sortiment af pumper har i mange år været tilgængeligt på det danske marked. Men efter god dialog med Watter ApS er parterne nu nået til enighed om en eksklusiv distributøraftale, som skal være med til at sikre endnu bedre vilkår og service for de danske kunder.
”Vi er utroligt glade for at kunne byde Watter ApS velkommen som vores nye distributionspartner. Dette nye samarbejde betyder, at vi kan tilbyde vores danske kunder en endnu bedre service og markant hurtigere levering," udtaler Robert Rernböck, CEO for Rotek.
Hos Watter ApS har de været stolte forhandlere af Rotek i gennem en længere årrække, men kan altså nu pr. 8. maj 2025 kalde sig for officielle Rotek distributører.
For mere information om den nye samarbejdsaftale, besøg WATTER ApS's hjemmeside eller kontakt deres kundeservice.
WATTER ApS
Telefon: +45 7026 1600
Email: kundeservice@watter.dk
Hjemmeside: www.watter.dk