HOTELLER I KØBENHAVN FÅR MERE PLADS VED AT VÆLGE LIVINGBETTER
De nye GO hoteller i Tårnby og Sundby ønskede en grøn profil og ved at anvende LivingBetter som en del af en unik energi- og indeklimaløsning, så fik man plads til et ekstra dobbeltværelse pr. etage.
GO hotellerne er tegnet af Miami Arkitekter. Det er fagentreprenøren Københavns VVS, som i tæt samarbejde med LivingBetter og IKM A/S (varmepumper) har leveret den samlede energi- og indeklimaløsning til de to nye hoteller. Hotel GO i Tårnby er netop færdigbygget og taget i brug. Det andet Hotel GO på Lergravsvej i København S. er under opførelse. Aage Nielsen, adm. direktør for Københavns VVS, som forestod fagentreprisen:
– Bygherren ønskede en grøn profil for begge hoteller og har givet firmaet ret frie hænder til at komme op med en løsning. Den er faldet på LivingBetter konceptet og IKM.
Firmaet IKM A/S leverer udsugs-varmepumperne placeret i kælderetagen sammen de øvrige VVS-installationer. Der er udsug fra bl.a. alle badeværelserne i hotellerne. Varmepumpernes ventilatorer sikrer luftskiftet og udnytter energien i afkastluften til at lave varmt brugsvand og varme. Dermed er det lykkedes at lave en ventilationsløsning med kun en kanal til aftræk i stedet for 2 kanaler.
Med de gode erfaringer fra det nybyggede hotel i Tårnby, har bygherre ønsket at videreføre til det nye GO hotel på Lergravsvej. Det er en ombygning af en eksisterende bygning. Igen er det Ventilationsvinduerne, der leverer den friske forvarmede luft og IKMs udsugs-varmepumper, som skal klare ventilationen og producere varmt vand. Også i dette projekt er det af meget stor betydning, at kanalføringen til ventilation kan reduceres. Det letter byggeprocessen og reducerer anlægs- og driftsomkostningerne.
LivingBetter er udviklet på basis af patenteret teknologi. Løsningen er testet på Fraunhofer Institut i München og dokumenteret af Aalborg Universitet. Ventilationsvinduets unikke energimæssige egenskaber på både forvarmning og køling kan på enkel vis indregnes i bygningens energiramme – og hele LivingBetter løsningen opfylder alle gældende krav til såvel energiramme som ventilation i al slags byggeri.
Del artikel