Degnejorden er inspireret af landsbyens måde at samle mennesker på, men som en nutidig fortolkning af landsbyens skala, variation og fælles rum.
Området er disponeret i klynger omkring den centrale “Livsnerve” – et fordelingsstrøg, hvor beboere mødes på vej til og fra hjemmet, fælleshusene, nyttehaverne og de grønne opholdsområder.
Her er der tænkt over mødesteder, fællesfaciliteter, private terrasser, gårdrum og beplantning.
Og hvordan et boligområde kan give plads til både det planlagte fællesskab og de små, tilfældige møder i hverdagen.
Degnejorden er et område, hvor arkitektur og landskab er brugt aktivt til at skabe rammerne for et liv mellem husene.
Her passer løsningen fra LivingBetter godt ind.
I stedet for at gøre ventilation til et tungt, separat system med omfattende kanalføring, tænkes frisk luft ind i vinduet. Ventilationsvinduet kombinerer vindue og ventilation i én løsning, hvor udeluften forvarmes, før den kommer ind i boligen.
Samtidig undgås synlige varmepumpe-udedele på facaderne
Det betyder, at løsningen kan indgå mere diskret i arkitekturen uden det påvirker bygningernes udtryk eller skaber unødig støj omkring boligerne.
Det giver en mere enkel vej til frisk luft i hjemmet og en løsning, der kan indgå diskret i både arkitektur og drift.
Alle bærende konstruktioner er udført i træ, og beton er begrænset til fundamenterne.
Projektet har en LCA-beregning estimeret til 6,2 kg CO₂ pr. m².
Samtidig er biodiversitet, regnvandsnedsivning og Ventilationsvinduer indarbejdet i projektet. Løsningerne er en del af den samlede tanke om at skabe et boligområde, hvor materialer, landskab, energiforbrug og indeklima tænkes sammen fra begyndelsen.
Del artikel