Sundolitt og deres samarbejdspartnere vandt Byggeriets Klimapris 2025 på messen Byggeri '25 i marts. Nu er samarbejdet bag den besparende funderingsløsning til blød byggegrund nomineret til endnu en pris.
Det er brancheforeningen Plastindustrien, der har nomineret løsningen til Plastprisen 2025. Plastindustrien begrunder blandt andet nomineringen med besparelser og nyskabelse:
"Løsningen reducerer CO₂-udledningen med op til 54 % og demonstrerer, hvordan plast kan anvendes til at gøre byggeriet mere bæredygtigt. Samtidig viser projektet, hvordan tværfagligt samarbejde og innovativ produktudvikling kan skabe nye markedsmuligheder for dansk plastproduktion."
Fundering på blød byggegrund er en stor udfordring for byggebranchen. Mange fjerner blød jord fra grunden og fylder op med grus og sand for at sikre et stabilt underlag. Andre foretrækker at fundere med betonpæle. Begge metoder kræver store ressourcer og gør byggerier dyrere.
Der er stigende fokus på at spare grundlæggende ressourcer som grus og sand – fordi landet ganske enkelt er ved at løbe tør for dem. Det udfordrer de traditionelle løsninger til fundering på blød grund.
Den prisvindende funderingsløsning, som i dag hedder Fundera, er oplagt til byggerier på blød jord. Den gør det muligt at spare på ressourcerne, forbedre arbejdsmiljøet, forenkle processen og overholde kommende klimakrav. Det er dokumenteret, at løsningen kan spare op til 54 % CO₂ og 80 % beton i funderingen.
Det er erfarne aktører inden for fundering, som udgør partnerskabet bag løsningen Fundera:
Virksomhederne har til sammen erfarne geoteknikere, konstruktører og specialister i hver del af Funderas løsning. Det tværfaglige samarbejde kombineret med effektivt projekteringssoftware og veldokumenterede produkter sparer både tid, stål og beton.
Den danske byggebranche har i årtier især været udfordret af manglende samarbejde og digitalisering. Det tværfaglige samarbejde bag Fundera er en del af en nyere tendens til, at flere aktører begynder at finde sammen for at løse problemer. I partnerskabet håber man, at det kan inspirere endnu flere til at samarbejde tværfagligt.
”Nomineringen gør os stolte, fordi den viser, at det nytter at indgå i et tværfagligt samarbejde og udvikle løsninger i fællesskab. Når plast kan erstatte stål og beton, bliver det også en vigtig del af fremtidens byggeri, hvor vi skal bruge ressourcerne smartere," siger Martin Nytofte-Bæk, produktteknisk chef hos Sundolitt.
Plastprisen uddeles 15. maj af Plastindustrien og sætter fokus på de projekter, der viser vejen mod en mere bæredygtig brug af plast.