Den kendte tv-vært og ski-entusiast, Thomas Uhrskov, har i forbindelse med sit visionære sommerhusbyggeri i Klitmøller været katalysator for en tværfaglig samarbejdskonstellation mellem flere virksomheder.
Den valgte løsning, skruepæle i kombination med Sundolitt Grøn Standard, kan være løsningen, når man vil bygge på byggegrunde med ringe bæreevne.
Thomas Uhrskov og familien stod overfor en grundlæggende udfordring, da jordbundsprøverne på grunden, hvor familiens sommerhus skulle opføres, meldte om dårlig jordbund med et markant tørvelag. Meldingen var hårdtslående. Jordbunds-eksperterne estimerede differensskader på op til 10 mm. Men et tværfagligt samarbejde skabte løsningen, der nu åbner nye muligheder for entreprenører og bygherrer, der vil bygge på byggegrunde med ringe bæreevne. For Thomas Uhrskov er det ikke længere et problem, at huset, der er i beton, er tungt, fordi man kombinerer f-blokken med Bayo.s skruer.
Henrik Vasylyeva, Adm. Direktør i Sundolitt, fortæller om Sundolitts bidrag til løsningen:
”Brugen af skruepæle og fiberbeton i kombination med Grøn Standard fundament er en ny og interessant kombination. Vores EPS-fundament bruges her, med alle sine gode egenskaber, som støbeform og blivende isolering i ét og samme produkt.”
Entreprenører får særligt element til byggegrunde med ringe bæreevne
I forbindelse med Thomas Uhrskovs sommerhusprojekt, så Sundolitt en mulighed for at udforme en særlig version af sit Grøn Standard elementet, målrettet byggegrunde med ringe bæreevne. De tilpassede elementer vil, uanset form, have Grøn Standards gode isoleringsevne og gøre boligen lettere at opvarme, ligesom kulden ved vinduer og ydervægge reduceres.
Med løsningen har Thomas Uhrskov skabt et bæredygtigt fundament for familiens kommende sommerhus i Klitmøller - og samtidigt banet vejen for andre, der vil bygge på byggegrunde med ringe bæreevne. Hos Sundolitt videreudvikler man nu, i et nyt innovativt tværfagligt samarbejde, løsningen til gavn for andre entreprenører og håbefulde bygherrer, der udfordres af byggegrundens jordbundskvalitet.