<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Scandi Supply fjerner overset risiko for brandspredning
Scandi Supply fjerner overset risiko for brandspredning

Annonce

Scandi Supply fjerner overset risiko for brandspredning

Eksperterne i passiv brandsikring hos Scandi Supply har gjort det nemt at brandsikre forfradåser med en selvklæbende pude, der udvider sig, når den bliver varm.


Tekst af Tim Panduro

Det kan ofte være detaljer, der afgør, om en brand udvikler sig eller hurtigt lader sig begrænse.

Det ved man hos Scandi Supply, der er Danmarks førende totalleverandør af og rådgiver om passive brandsikringsløsninger. Virksomheden har hele tiden blikket rettet mod steder, som håndværkere og bygherrer kan overse i komplekse bygge- eller renoveringsopgaver, men som kan være afgørende, når en brand skal hindres i at sprede sig.

Senest har virksomheden lanceret Firefree brandbrik – en lille selvklæbende og let monterbar pude, der i bogstaveligste forstand lukker et hul i brandsikkerheden. Den er nemlig skabt til at blive sat ind i forfradåser, der bruges, når der skal etableres stikkontakter i vægge.

- Vi oplever tit, at man har monteret forfradåser i brandadskillende vægge uden at vide, at de skal brandsikres. Når man så opdager det, er det en dyr og besværlig proces at købe en ny og montere den. Men med Firefree brandbrik kan den opgave løses ganske let, siger Claus Krebs, der er sales manager hos Scandi Supply.


 

FireFree® Brandbrik passer til Fuga 1M, 1,5M, 2M og 2,5M.


Læs også: Interview med Anne Dederichs er ansvarlig fra DTU: Fokus på menneskene giver bedre brandsikkerhed


Bedre overblik

Der findes ganske vist forfradåser, der er født brandsikrede. Men dels er de dyre i indkøb, og dels kræver de et ekstra overblik på byggepladsen.

- I et stort byggeri er alle vægge ikke nødvendigvis brandadskillende, og i de almindelige vægge kan man nøjes med almindelige forfradåser. Men det kræver et stort overblik at sikre, at man får brugt de brandsikrede forfradåser de rigtige steder. Med Firefree brandbrik kan man bot gå en runde med brandplanen bagefter og montere den selvklæbende pude, når man er færdig med installationerne, siger Claus Krebs.

Firefree brandbriks materiale ekspanderer, når temperaturen kommer over 160 grader. Ved brand vokser det til at fylde hele forfradåsen, så væggen bliver en samlet, brandsikker flade. Monteringen er overmåde simpel – man vælger blot den rigtige standardstørrelse, fjerner et stykke tape og klæber den fast.

- Der har eksisteret løsninger før, men aldrig nogen, der er så nemme som denne, siger Claus Krebs.

Læs også: Interview med Claus Krebs fra Scandi Supply: Tænk brandsikring ind i byggeprocessen

Fakta:

Scandi Supply er en af landets førende totalleverandører og rådgivere inden for passiv brandsikring. Passiv brandsikring er blandt andet sikring af ledningsgennemføringer gennem vægge. Hvis det gøres forkert, kan brand sprede sig voldsomt i en bygning, selv om den er aktivt brandsikret.

Scandi Supply har leveret passiv brandsikring til en lang række projekter landet over. Referencerne  tæller blandt andet udvidelsen af Experimentarium, Odeon i Odense, BLOX og Den Sorte Diamant.



Kontaktinformation
Scandi Supply a/s
Energivej 2
5492 Vissenbjerg
Tlf:+45 76 24 48 00
Email:   mail@scandisupply.dk
Scandi-Supply-fjerner-overset-risiko-for-brandspredning