<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Brandspredning via hulrum kan og skal hindres
Scandi Supply

Annonce

Brandspredning via hulrum kan og skal hindres

I BR18 er kravene til brandbeskyttelse af ventilerede hulrum i facader, væsentligt skærpet.  Det fremgår derfor nu af BR18´s §117, at ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at 1.) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses og 2.) At der i bygninger med mere end én brandmæssig enhed ikke sker brandspredning imellem de forskellige enheder via ydervægge og tage.

 

 

Teksten er en præcisering af, at kravet vedr. begrænsning af brandspredning mellem brandmæssige enheder ikke alene relaterer sig til den udvendige overflade af ydervæggen, men til alle dele af konstruktionen. Ventilerede hulrum mellem vindspærre og facademateriale skal altså sikres mod spredning af brand, lige som ventilerede hulrum mellem undertag og tagmateriale skal sikres mod brandspredning.

 

Det stiller krav til helt nye løsninger og dem har Scandi Supply med FB Hulrumsventil.

 

FB Hulrumsventil hindrer brandspredning

FB Hulrumsventil er en såkaldt passiv udluftningsventil, som ikke indeholder bevægelige dele eller branddetektorer. Nettet er gnist- og flammestoppende og sikrer derved, at ilden ikke kan sprede sig til den ueksponerede side af hulrummet. Det sker ved at det patenterede grafit materiale ekspanderer og stopper sprækken til hulrummet.

 

Med FB Hulrumsventil kan man således sektionere hulrummet bag beklædningen, sådan at brandspredningen forhindres. FB Hulrumsventilen er designet så den ikke lukker af for luftventilationen og dermed sikrer, at der er tilstrækkelig ventilation af hulrummet. Derfor er FB Hulrumsventil også dokumenteret til EI30, EI60 og EI90.

 

- ”Livsværk brændt ned”, ”branden bredte sig til tagkonstruktion”. ”I løbet af kort tid, var bygningen omspændt af flammer” – sådan lyder flere overskrifter fra en af vores lokale aviser. Vi kunne læse dem så sent som for få måneder siden og den slags overskrifter gør lige ondt hver gang. For brandspredning kan og skal hindres og med bygningsreglementets nye stramning af kravene for brandsikring af hulrum i facadebeklædninger, vil fremtidens byggerier være mere sikre. Hvis der opstår en brand, mindskes faren for at branden kan sprede sig via hulrummet bag facaden, når hulrummet brandsikres iht. lovgivningen. Det kan redde både værdier og menneskeliv, fortæller Helle Stougård fra Scandi Supply A/S og fortsætter:

 

- Med FB Hulrumsventil kan man sektionere hulrum, ved at opdele flader og facaden i sektioner. Det har den virkning, at brandudviklingen reduceres væsentligt. Man undgår derved at en brand spreder sig fra facader til tag eller fra etage til etage. FB hulrumsventil hindrer og sinker brandspredningen, og giver tid til, at bygningen kan evakueres og at brandbekæmpelsesarbejdet kan påbegyndes.

 

 

Læs også: Interview med Claus Krebs fra Scandi Supply om virksomhedens Firefree brandbrik: Fjerner overset risiko for brandspredning

 

En gnist og flammestoppende ventil

FB Hulrumsventil består af et rustfrit og syrefast, gnist- og flammestoppende net, der leveres i længder af 1,13 meter og i dybder på hhv. 23, 28 og 36 mm.

 

Den patenterede ventil er produceret med en kerne af grafitmateriale, der ekspanderer ved påvirkning af ild. Det ekspanderende materiale lukker og tætner hulrummet, hvorved brandspredning hindres og forsinkes.

 

Ingen bevægelige dele – ingen vedligeholdelse

Da FB Hulrumsventil er en passiv udluftningsventil, der ikke indeholder bevægelige dele eller branddetektorer, sørger materialet for tilstrækkelig ventilation af hulrummet bag facadeklædning og taber ikke sin brandmodstandsevne over tid.

 

Den er let og hurtig at montere og passer bag alle typer facadebeklædning, både træ, grafit, fibercement og stål. FB Hulrumsventiler kan både anvendes bag facadebeklædninger og i loft- og tagkonstruktioner.

 

Fordelene ved FB Hulrumsventil kan derfor opsummeres således: Den hinder spredning af røg- og ild i hulrum og kræver ingen vedligeholdelse. Montagen er hurtig og nem og kræver ikke noget specialværktøj. Hertil beskytter den også mod insekter, mus og rotter.

 

Scandi Supply er Dansk Eneforhandler af FB Hulrumsventil.

 

 

Det siger lovgivningen

Det siger Bygningsreglementets BR18 § 104 om brandtætning:

 

§ 104: Antændelse og brand- og røgspredning

 

Bygninger skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:

 

1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

Kontaktinformation
Scandi Supply a/s
Energivej 2
5492 Vissenbjerg
Tlf:+45 76 24 48 00
Email:   mail@scandisupply.dk
Scandi-Supply