<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Erfaren salgsprofil starter hos Nicolaisen & Larsen A/S

Nicolaisen & Larsen A/S byder i dag velkommen til Peter Post som ny Distriktschef for distrikt Østjylland. Peter har en solid baggrund indenfor salg, med sine snart 36 års erfaring, indenfor dette område.

Karrieren startede hos DLH Danmark. Siden hen har Peter arbejdet med blandt andet lastbiler, entreprenørmaskiner, køretøjer, reservedele og industri. Privat bor Peter i Vejle sammen med sin samleverske Lone. Peter har selv 4 børn i alderen 14-27 samt 3 bonus børn.

”Det tiltalte mig at blive en del af Nicolaisen & Larsen A/S fordi det er en familieejet virksomhed, hvilket jeg altid har arbejdet i og jeg ser det som en kæmpe fordel at være en del af denne type virksomhed. Derudover er det vigtigt for mig at arbejde med et stærkt brand, hvilket Nicolaisen & Larsen A/S har i og med de forhandler JCB maskiner ” udtaler Peter Post, Distriktschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

”Vi er glade for at kunne tiltrække en så stærk kapacitet som Peter, og personligt ser jeg meget frem til vores samarbejde. En af Peters store kompetencer er at fokusere mere på kundens reelle brugs behov, og mindre på det tekniske behov. Derved er jeg sikker på, vores kunder vil opleve Peter som en yderst kompetent sparringspartner, da vi oplever vores kunder i større og større udstrækning efterspørger løsninger, hvor der kigges på de samlede omkostninger ved investeringen af en ny maskine” udtaler Allan Schneider, Salgschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.

Kontaktinformation

  • Reesink Construction A/S
  • Holmegade 58, 6990, Ulfborg
  • Tlf: 70 10 12 14
  • Web: https://www.jcb.dk/
  • Email : jcb@jcb.dk