Nicolaisen & Larsen A/S byder i dag velkommen til Allan Schneider, som ny Salgschef. Allan har en lang baggrund indenfor salg og marketing, hvoraf han de sidste 3 år, har arbejdet som salgschef hos Cramo A/S, hvor han blandt andet også har haft storkundekontakten.
Allan er bosiddende på Sjælland sammen med sin kone Lonni, sammen har de 3 voksne børn. Allan får ansvaret for det danske salg og vil derfor få en del rejsedage, samt kontor på alle Nicolaisen & Larsens lokationer i Danmark. Allans vigtigste fokusområde vil være at sætte endnu større fokus på salget af færdige løsninger til kunder, da Nicolaisen & Larsens produkter er kendte for at levere den bedste totaløkonomi. Det følger i takt med, at vores kunder har stigende fokus på deres ”Totale Omkostninger” og derfor har Nicolaisen og Larsen også fokus på at tilbyde attraktive totalløsninger.
”Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet, jeg kender jo produkterne og syntes det lyder spændende med den positive udvikling Nicolaisen & Larsen A/S er i gang med, og det ønsker jeg at bidrage positivt til i fremtiden. Det var også en af de ting der tiltalte mig ved jobbet, at jeg kunne være med til at udvikle og forme virksomheden sammen med den øvrige ledelse” udtaler Allan Schneider, Salgschef hos Nicolaisen & Larsen A/S.
Allan er oprindeligt uddannet Merkonom på Københavns handelsskole og har sidenhen taget en lederuddannelse på CPH West.
”Vi er glade for at Allan er startet hos os og det er vi sikre på at mange af vores kunder også vil være. Han kender mange af kunderne samt JCB produkterne, derfor vil han også hurtigt få noget fra hånden og være med til at bringe Nicolaisen & Larsen A/S frem imod de strategiske pejlemærker, der er sat” udtaler Morten Krusborg, Adm. Direktør hos Nicolaisen & Larsen A/S.