LS Controls nyeste serie BasicRegulate består af smarte og brugervenlige regulatorer med indbyggede sensorer og lys-indikation. Føleren anvendes til fugt, temperatur eller CO2 komfortregulering af ventilation i lokaler.
BasicRegulate tilsluttes 230V forsyningsspænding og kan regulere eksempelvis en ventilator eller et spjæld alt efter temperatur, luftfugtighed eller en kombination af temperatur og CO2. Aktuel værdi aflæses nemt på fronten, ved at en lysdiode lyser ud for aktuelt målt værdi, når der trykkes på en tast. Ligeledes indstilles ønsket værdi nemt ved hjælp af piletasterne. Alarmlampen kan tilsluttes Tacho, rpm eller benyttes som filtervagt ved tilslutning af en pressostat.
Til de lidt mere krævende installationer har LS Control med MultiController E Regulate udviklet en meget alsidig styring, der kan programmeres til stort set enhver opgave. MultiController kan tilsluttes ekstern sensor, hvilket gør det muligt at placere sensor og styring i hvert sit rum, eller styringen på en væg og sensoren i en kanal. MultiController produceres både i et robust industrielt design, i et mere opholdsrumsvenligt design.
Desuden er det muligt at vælge mellem forsyningsspænding 230V og 24V alt efter, hvad der passer bedst i forhold til den installation MultiController skal indgå i. MultiControlle E Regulate understøtter 2x10V + ModBus udgang.
Yderlig beskrivelse af BasicRegulate og MultiController findes på virksomhedens hjemmeside, og alle produkter kan leveres af alle større grossister.
I LS Control udvikler og producerer man egne produkter, som man er yderst stolte af, ligesom virksomheden udvikler og producerer elektronik til en række fabrikanter i mange forskellige brancher i ind- og udland.
Virksomhedens udviklingsafdeling består af ingeniører med ekspertviden indenfor et eller flere specifikke områder, hvilket giver afdelingen en både bred og dyb viden og erfaring indenfor en lang række specialer både omkring hardware design og software programmering. Sammen med LS Controls modulopbyggede udviklingsmodel betyder det, at man tilbyder en kort udviklingstid til en konkurrencedygtig pris. Desuden har LS Controls mulighed under udviklingsprocessen at 3D-printe prototyper, og endelig kan man tilbyde en komplet EMC-test.
Ind i mellem standardvarer sortimentet og de egentlige kunde-udviklede produkter har LS Control udviklet en ny type produkter, som er standardvarer med kundespecifik software.
Et eksempel på sådan en vare er LS SmartConnect Gateway, der er en lille boks, der beriget med kundespecifik software, kan oversætte en ModBus Protokol til LAN og på den måde få et hvilket som helst produkt, der taler Modbus, på internettet.
Når først produktet er på internettet kan det dels styres med en App, men måske mere interessant, så kan det blive en del af LS SmartConnect Center, som er et software program til overvågning af eksempelvis varmepumper, ovne, køleanlæg eller et hvilket som helst antal produkter, hvor som helst i verden.