Af: Arkitekt maa Rie Øhlenschlæger, AplusB
Klimaforandringer, begrænsede råstoffer, nødvendig CO2 reduktion og samtidig stærkt behov for at vi udvikler det byggede miljø til bedre og mere menneskevenlige store og små bysamfund inden for en fornuftig økonomi. Og vore bysamfund skal ovenikøbet, over tid, blive i stand til at huse mange flere mennesker – klimaflygtninge og folk fordrevet af krig - uden at miste de nødvendige humane kvaliteter. Udfordringerne er altså store. Eller man kunne sige: ”Der er problemer nok at tage fat i!”
Vi er derfor i byggeriet, udfordret på mange fronter – og en væsentlig front er valg af byggematerialer og konstruktioner og deres kvaliteter. Omsorgen for at bruge materialer som ikke skader, hverken mennesker eller vores naturgrundlag – miljøet - er nu en grundbetingelse. Vi skal begrænse brugen af sparsomme ikke fornyelige ressourcer – og de ressourcer vi bruger skal vi anvende således at de aldrig bliver til affald – vi skal sikre genbrugsmuligheder enten direkte eller via en upcycling eller recycling.
Også bygninger skal genbruges, enten med forsat funktion eller transformeret til ny funktion, og det ligger der utroligt meget potentiale for gode løsninger i. Under alle omstændigheder skal den allerstørste part af det eksisterende byggeri renoveres eller transformeres mere eller mindre til et minimalt driftsressourceforbrug og et sundere indeklima.
Udfordringerne – eller problemerne – har heldigvis gode muligheder indlejret: Der er behov for innovation – udvikling af bedre løsninger og bedre produkter til et smukkere og mere miljøvenligt nybyggeri, transformation og renovering. Vi er udfordret, men vi har så mange kreative muligheder for at nå den nødvendige grønne omstilling.
Alle byggeriets parter er vigtige aktører i udviklingen af byggeriet. Byggemateriale producenterne, som f.eks. var meget langsomme i optrækket dengang vi begyndte at efterspørge lavenergivinduer! Langsommeligheden i vinduesbranchen havde det resultat, at der i en årrække blev importeret utroligt mange tyske passivhus vinduer. Vinduesproducenterne lærte det til sidst, og mange andre materialeproducenter har lært at kigge så langt frem at de nu udvikler de optimerede produkter til et marked som gerne vil lære at efterspørge dem. Se blot på Troldtekt, Derbigum m.fl. som nu sælger C2C certificerede produkter.
Entreprenørerne – som indrømmet er konservative, forståeligt nok, for det koster utrolige summer at anvende forkerte materialer - tænk blot på en af de senere års store skandaler: kinesiske MgO plader, billige i indkøb, elendige i brug! Men også entreprenørerne – eller i al fald de bedste af dem - udvikler nu kritiske analyser af produkterne, således at de f.eks. kan garantere bygherrerne materialer uden miljøskadelige stoffer. Og de bedste entreprenører kan allerede i dag producere bygninger som opfylde 2020 energikrav. Entreprenørerne ved, at bygherrer og rådgivere i fremtiden vil få stadig stigende fokus på byggeriets kvalitet i et livscyklusperspektiv – levetid af materialerne – vedligehold - patinering – driftsenergi – indeklima og recirkulering af materialer efter endt brug.
Rådgiverne, arkitekterne, ingeniørerne og produktdesignerne er vigtige spillere i udviklingen af byggeriet, de kan, alene eller sammen med entreprenøren, formulere udfaldskrav til producenterne. Som bygherrens rådgiver er det deres rolle at finde de bedste materialer og løsninger – ofte sammen med entreprenøren, således at den aktuelle byggesag kan opfylde både funktionelle, æstetiske, miljømæssige og økonomiske krav til byggeriet. Og med en forståelse af vigtigheden af innovativ tilgang til produktsiden har vi set en række udviklingsprojekter i samarbejder mellem arkitekter, ingeniører og producenter som f.eks. udviklingen af højstyrke beton elementer som bærende facadeelementer, hvor miljøbelastningen både fra materialerne og transporten til byggepladsen er reduceret.
Bygherren er en meget vigtig partner i udviklingen af byggeriet. Hvis bygherren, det ser man desværre mange eksempler på, af skræk for problemer insisterer på kun at bruge gammelkendte løsninger, bliver det vanskeligt at sikre den grønne omstilling
Heldigvis er der bygherrer som løfter opgaven, at være med til at udvikle byggeriet, med det formål både at skabe bedre og sundere bygninger til brugerne og bygninger som er mindre miljøbelastende og mindre ressourceforbrugende i et livscyklusperspektiv.
Boligforeningen Ringgården er et eksempel på en af de bygherrer som har ambitioner om at udvikle og forbedre byggeriet.
De var bl.a. med da Økohus 99 skulle realiseres – de var med da de nye højstyrkebetonelementer skulle op i 12 etagers højde og nu er de med i udviklingen af en helhedsorienteret tagløsning, hvor et samarbejde mellem producent, designere, arkitekter og ingeniører har udviklet et tagkoncept som udover at være smukt, har mulighed for totalt integrerede solcellepaneler, usynlige ”taghætter” så fremtidens tag ikke skal skæmmes hverken af påklistrede solcellepaneler eller strittende ventilationshætter.
Tagkonceptet, Climate Cover, er desuden adskilleligt uden værditab således at komponenterne kan genbruges direkte. Og miljøprofilen er løftet via en C2C screening i forbindelse med valg af delkomponenterne.
Tagkonceptet skal nu testes i virkeligheden af en af de bygherrer, Boligforeningen Ringgården, som ved at en nødvendig udvikling af byggeriet også er bygherrens ansvar.