<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Kingo Karlsen styrker ledelsen med en ny administrerende direktoer
Kingo

Annonce

Kingo Karlsen A/S styrker ledelsen med en ny administrerende direktør

Fra 1/9 styrkes ledelsen i Kingo Karlsen A/S med en ny administrerende direktør.

 

Thomas Kingo Karlsen, der i 24 år succesfuldt har videreført og videreudviklet den familieejede virksomhed, giver stafetten videre til Michael Kamstrup Søndergaard, som kommer fra en adm. direktør-stilling i vækst-virksomheden Dansk Energirådgivning A/S. Thomas Kingo Karlsen fortsætter i virksomheden, men vil fremadrettet fokusere på udviklingsprojekter samt agere sparring på store udbud, ligesom han fremover vil have plads i bestyrelsen i flere selskaber indenfor koncernen.

 

”Det er et helt naturligt skridt for os, at vi nu styrker ledelsen med en ekstern CEO, der får det overordnede ansvar for virksomhedens drift”, lyder det fra Thomas Kingo Karlsen.

 

”Vores marked er under forandring. Der stilles fortsat større krav til grøn omstilling, hvilket løbende vil påvirke og forandre vores branche. Kingo skal fortsat være markedets førende, og det kræver, at vi tilpasser os i takt med omgivelsernes og virksomhedens udvikling.”

 

”Med valget af Michael Kamstrup Søndergaard får vi en stærk lederprofil, der har et godt fundament ift. at drive Kingo fremad og vækste forretningen på et marked under stor forandring.”

 

”Jeg har kendt Michael gennem en årrække, og jeg ser frem til, at han bliver en del af Kingo med ansvar for og i samarbejde med vores dygtige kolleger at udvikle virksomheden yderligere.”

 

 

Det er en enig bestyrelse, der står bag beslutningen om, at Michael Kamstrup Søndergaard er den helt rigtige kandidat til at stå i spidsen for Kingo Karlsen A/S.

Den nye direktør er en del af en langsigtet plan, hvor både top- og bundlinje skal forbedres, samtidig med at virksomheden øger fokus på særlige udviklingsområder.

 

”Vi har gennem en periode på trods af en stabil vækst identificeret nogle udfordringer for virksomheden, som kræver handling. De kommende år skal vi både vækste og have fokus på organisationen og de interne linjer, så vi kan få skabt en tilfredsstillende indtjening med henblik på at fortsætte virksomhedens fremdrift og løfte den til næste udviklingstrin; også uden for Danmarks grænser.”

”Så vi skal populært sagt både blæse og have mel i munden, men da vi har det lange lys på, er det bestemt også en opgave, som vi kommer til at lykkes med”, siger Thomas Kingo Karlsen.

 

Læs mere om Kingo og Michael Kamstrup Søngergaard ved, at klikke her.

Kontaktinformation
Kingo Karlsen A/S
F.L.Smidths Vej 17
8600 Silkeborg
Tlf:+45 87 22 90 00
Email:   info@kingo.biz