Hvad har vi i vente, når vores bygninger skal leve op til EU’s taksonomi, kommende klimakrav, ressourceknaphed og være klar til en anderledes energiforsyning? Hvor stor er villigheden til at skifte gear – pisk eller gulerod? Fremtidens krav til vores bygninger er mange, men én ting er sikkert – vi skal fortsat reducere energien i vores bygninger, og så selvom den er grøn.
Alt det skal vi debattere på debatsalonen den 28. september 2023, hvor partnere og fagpersoner deler deres erfaringer og tanker om hvad vi har i vente. Debatsalonen afholdes i samarbejde med partneren DEAS.
Dagens moderator: Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark vil lede os gennem en dag fyldt med indsigt, inspiration og spændende oplæg og debatter.
Debatsalonens paneldeltagere er:
Line Barfod, Københavns teknik- og miljøborgmester, Christian Gjessing Bruun, ESG og Bæredygtighedschef i AKF, Lone Zeeberg Nielsen, Bygge- og udviklingschef i fsb, Peter Gravesen, Senior Porteføljemanager i PKA, Hans Andersen, Senior Director Sustainability i DEAS samt P+ og flere partnere i Energispring.
De skal debattere hvor stor villigheden er til at skifte gear – og om vi drives af pisk eller gulerod for få vores bygninger til at leve op til kommende krav.
Tilmeld dig debatsalonen ved at sende en mail til energispring@tmf.kk.dk med oplysninger om navn, mail og virksomhed.
Det er også dagen, hvor vi byder nye partnere velkommen, og de sammen med teknik- og miljøborgmesteren underskriver Energispringsaftalen.
Dato: 28. september 2023
Tid: Kl. 12.30-17.30
Sted: DEAS, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg C
Vi ser frem til en dag fyldt med inspirerende oplæg og debatter om hvad der skal til for at imødekomme fremtidens mange krav til vores bygninger for et grønt København.