Skærpede klimakrav og obligatoriske LCA-beregninger har på få år ændret præmisserne for materialevalg i byggeriet. Hvor beslutninger tidligere i høj grad blev truffet ud fra pris, bygbarhed og dokumenteret ydeevne, er klimaaftryk nu en styrende parameter.
Det gælder ikke mindst i lukkede konstruktioner, f.eks. præfabrikerede facadeelementer og lette ydervægge, hvor materialer indbygges uden mulighed for senere inspektion eller udskiftning.
Her er materialevalget i stigende grad blevet et spørgsmål om risikostyring.
LCA-beregninger efter DS/EN 15978 omfatter hele bygningens livscyklus.
Det betyder, at en løsning med lavt CO₂-aftryk i produktionsfasen ikke nødvendigvis er den mest klimamæssigt fordelagtige, hvis den tekniske levetid er kortere, eller hvis der opstår behov for udskiftning.
I lukkede konstruktioner kan fugt være en afgørende faktor. Små utætheder eller indbygget byggefugt kan over tid udvikle sig, hvis konstruktionen ikke har mulighed for udtørring. Indgår der organiske materialer i de skjulte lag, kan biologisk nedbrydning føre til omfattende indgreb.
For entreprenører og bygherrer betyder det, at totaløkonomi og levetidsrisiko i stigende grad bør tænkes sammen med klimaaftryk.
“Vi ser en tydelig bevægelse i markedet, hvor bygherrer efterspørger dokumenteret levetid og robusthed – ikke kun en lav A1–A3-værdi,” siger HSHansen a/s
I dansk klima er fugt fortsat den primære nedbrydningsmekanisme i klimaskærmen. Fugt kan opstå via byggefugt, diffusion eller konvektion gennem luftlækager.
I ventilerede og tilgængelige konstruktioner kan problemer ofte håndteres løbende. I lukkede systemer er konsekvenserne større, fordi skader først opdages sent.
Derfor peger flere rådgivere på, at materialernes fugttolerance og biologiske robusthed bør indgå i vurderingen allerede i projekteringsfasen - særligt i større og komplekse byggerier.
Udviklingen har betydet, at flere producenter af præfabrikerede facadesystemer arbejder med uorganiske og demonterbare opbygninger for at reducere fugtrisiko og øge den dokumenterbare levetid .
Det handler ikke om at fravælge biobaserede materialer generelt, men om at afstemme materialevalget med konstruktionstype og bygningens forventede levetid.
I højhuse, institutioner og større kontorbyggerier med lange afskrivningsperioder kan robusthed og lav vedligeholdelsesrisiko veje tungere end den laveste initiale klimaindikator.
Med grænseværdien på 7,5 kg CO₂e/m²/år for større nybyggeri fra 2025 er klimaskærmen blevet et centralt optimeringsområde.
Samtidig indgår dokumenteret levetid, demonterbarhed og genanvendelsesmuligheder i stigende grad i udbud og totalentrepriser. Det betyder, at dokumentation ikke længere kun er et myndighedskrav – men også et konkurrenceparameter.
For entreprenører og rådgivere bliver opgaven derfor at balancere:
Lavt klimaaftryk
Bygbarhed og montageeffektivitet
Levetid og vedligehold
Totaløkonomi
Materialevalget i lukkede konstruktioner er dermed rykket fra at være en teknisk detalje til at være en strategisk beslutning med betydning for både risiko og bundlinje.