LCA ændrer materialevalget i lukkede konstruktioner

Skærpede klimakrav og obligatoriske LCA-beregninger har på få år ændret præmisserne for materialevalg i byggeriet. Hvor beslutninger tidligere i høj grad blev truffet ud fra pris, bygbarhed og dokumenteret ydeevne, er klimaaftryk nu en styrende parameter.

Det gælder ikke mindst i lukkede konstruktioner, f.eks. præfabrikerede facadeelementer og lette ydervægge, hvor materialer indbygges uden mulighed for senere inspektion eller udskiftning.

Her er materialevalget i stigende grad blevet et spørgsmål om risikostyring.

 

Levetid spiller ind i klimaregnskabet

LCA-beregninger efter DS/EN 15978 omfatter hele bygningens livscyklus.

Det betyder, at en løsning med lavt CO₂-aftryk i produktionsfasen ikke nødvendigvis er den mest klimamæssigt fordelagtige, hvis den tekniske levetid er kortere, eller hvis der opstår behov for udskiftning.

I lukkede konstruktioner kan fugt være en afgørende faktor. Små utætheder eller indbygget byggefugt kan over tid udvikle sig, hvis konstruktionen ikke har mulighed for udtørring. Indgår der organiske materialer i de skjulte lag, kan biologisk nedbrydning føre til omfattende indgreb.

For entreprenører og bygherrer betyder det, at totaløkonomi og levetidsrisiko i stigende grad bør tænkes sammen med klimaaftryk.

“Vi ser en tydelig bevægelse i markedet, hvor bygherrer efterspørger dokumenteret levetid og robusthed – ikke kun en lav A1–A3-værdi,” siger HSHansen a/s

 

Fugt er fortsat den største udfordring

I dansk klima er fugt fortsat den primære nedbrydningsmekanisme i klimaskærmen. Fugt kan opstå via byggefugt, diffusion eller konvektion gennem luftlækager.

I ventilerede og tilgængelige konstruktioner kan problemer ofte håndteres løbende. I lukkede systemer er konsekvenserne større, fordi skader først opdages sent.

Derfor peger flere rådgivere på, at materialernes fugttolerance og biologiske robusthed bør indgå i vurderingen allerede i projekteringsfasen - særligt i større og komplekse byggerier.

 

Systemvalg frem for materialedebat

Udviklingen har betydet, at flere producenter af præfabrikerede facadesystemer arbejder med uorganiske og demonterbare opbygninger for at reducere fugtrisiko og øge den dokumenterbare levetid .

Det handler ikke om at fravælge biobaserede materialer generelt, men om at afstemme materialevalget med konstruktionstype og bygningens forventede levetid.

I højhuse, institutioner og større kontorbyggerier med lange afskrivningsperioder kan robusthed og lav vedligeholdelsesrisiko veje tungere end den laveste initiale klimaindikator.

 

Dokumentation som konkurrenceparameter

Med grænseværdien på 7,5 kg CO₂e/m²/år for større nybyggeri fra 2025 er klimaskærmen blevet et centralt optimeringsområde.

Samtidig indgår dokumenteret levetid, demonterbarhed og genanvendelsesmuligheder i stigende grad i udbud og totalentrepriser. Det betyder, at dokumentation ikke længere kun er et myndighedskrav – men også et konkurrenceparameter.

For entreprenører og rådgivere bliver opgaven derfor at balancere:

• Lavt klimaaftryk

• Bygbarhed og montageeffektivitet

• Levetid og vedligehold

• Totaløkonomi

Materialevalget i lukkede konstruktioner er dermed rykket fra at være en teknisk detalje til at være en strategisk beslutning med betydning for både risiko og bundlinje.

 

HSHansen a/s