Hitachi ZX300LC-7_1

Maskinvalg til totalnedbrydning - med tanke på miljøet

Fotos af: Nils Holm.

 

Titan Nedbrydning A/S øger sit fokus på genbrug og cirkulær økonomi med investering i ny Hitachi Zaxis-7 model.

– Upcycling og genbrug af byggematerialer er et forretningsområde, vi arbejder en del med i dag. Fremtiden er bæredygtig med en mere cirkulær økonomi, og der vil komme mange flere krav til, hvordan vi skal håndtere materialerne, fortæller Heino Sørensen, direktør og medejer af Titan Nedbrydning A/S.

 

Virksomheden fra Aalborg har hidtil fokuseret mest på indvendige rydninger og miljøsaneringer, men vil fremover varetage flere totalnedbrydninger. Det sker bl.a. efter anskaffelsen af en knap 32 tons Hitachi ZX300LC-7 gravemaskine med Rotar sorteregrab og Rammer hammer.

 

2Titan NedbrydningTitan Nedbrydning har stor fokus på genbrug og cirkulær økonomi.

 

Efterlever de nyeste miljøkrav

–  Tungere maskingrej har vi overvejet længe, men man skal også have manden til at køre maskinen, og det fik vi med Jonas Rasmussen. Som maskinfører kom han med i beslutningen om, hvad vi skulle vælge, og her blev vi enige om en Hitachi. Dels fordi han har gode erfaringer med deres gravemaskiner, dels fordi den her nye model i Zaxis-7 serien er hurtig og samtidig efterlever alle de nyeste miljøkrav.

 

–  Det betyder meget for os som seriøst nedbrydningsfirma. Både i forhold til, hvor meget CO2 maskinen udleder, og med hensyn driftsøkonomien. Nogle gravemaskiner i den størrelse bruger op til 30 liter brændstof i timen, mens vi kan se, at den her kun bruger 17 liter. Det er vigtigt.

 

4Jonas Rasmussen har et perfekt udsyn fra kabinen

 

Nænsom håndtering

Byggematerialer skal i sagens natur håndteres mere nænsomt, når de skal genanvendes:

 

–  Sorteregrabben er så præcis, at man kan samle en fodliste op, men den mest effektive måde at spare timer på er, når der samtidig går en ’håndmand’ omkring maskinen og plukker, siger Heino Sørensen. –  Hammeren bruges især til tyk beton. Et almindeligt terrændæk knækker maskinen uden problemer.

 

For Jonas Rasmussen har det stor betydning, at han som maskinfører har et perfekt udsyn:

–  Jeg har en håndmand med 9 ud af 10 gange, så det fungerer rigtig godt med skærmen, hvor jeg kan se hele vejen rundt om maskinen. Og så fik vi monteret gitter på forruden, hvor jernet er vinklet, så jeg ikke kigger ind i siden af det hele tiden. Det er godt tænkt!

 

6Maskinfører Jonas Rasmussen fra Titan Nedbrydning

 

Hurtigere med ekstra pumpe

Jonas har kørt nedbrydning i 17 år, heraf 4 år som fast maskinfører på en Hitachi, og fremhæver hydraulikken som en klar fordel:

 

–  Det gør maskinen hurtigere. Den ekstra pumpe betyder, at maskinen ikke kun prioriterer sig selv, men også redskabet, så man kan bruge flere funktioner på én gang. Her mærker man tydeligt fordelene ved hydrauliksystemet.

 

–  Man kan alting med en sorteregrab. Containerne står rundt omkring, og jeg kan vippe tingene det sidste stykke. Så går det hurtigere.

Hitachi ZX300LC-7 er leveret med en Rammer Hammer R35P med spidsmejsel samt en Rotar Sorteregrab RG 50N med integreret SQ80 ophæng. Maskine og udstyr har været i gang med en nedrivning af en forretningsbygning i Struer, hvor der efterfølgende opføres en Jem & Fix på grunden.

 

Fakta

Hitachi ZX300LC-7 hydraulisk gravemaskine

  • Arbejdsvægt: 31,7 tons
  • Gravedybde: 7220 mm
  • Rækkevidde: 10520 mm
  • Aflæsningshøjde: 7330 mm