Med antallet af forskellige systemgodkendelser og et endnu større antal af rørløsninger, kan selv professionelle nogle gange miste overblikket. Derfor har Geberit, en af verdens førende leverandører inden for sanitet, udviklet et digitalt værktøj på deres website, så installatører og ingeniører hurtigt og pålideligt kan tjekke dimensioner og funktion og danne et overblik over, om valget af rørsystem er det rigtige til formålet.
Gennem et par enkle trin får du med det samme svar på, om det valgte system er godkendt. Er det ikke tilfældet, bliver du guidet til et andet system.
“Vi har udviklet det nye, intuitive redskab for at hjælpe vores kunder med at vælge det rette rørsystem på en nemmere og mere ukompliceret måde. Vi opfordrer dem til at bruge det som et supplement til vores kundeservice, som selvfølgelig også står klar til at hjælpe med at finde det rette rørsystem og materiale til den specifikke anvendelse,” fortæller Nils Overgård, Product Manager hos Geberit.
Geberits digitale industrianvendelsesværktøj er gratis tilgængeligt her.
Først udvælges selve anvendelsesområdet.
Her er standard anvendelsesområder tilgængelige.
For øvrige specifikke anvendelsesområder kan du kontakte Geberits kundeservice.
Når anvendelsesområde er valgt, vælges det ønskede rørsystem.
Herefter skal du oplyse et par detaljerede beskrivelser inden for anvendelsesområdet, for at de omgivende forhold kan specificeres.
Til sidst får du at vide, om rørsystemet er godkendt, såfremt parametrene matcher rørsystemets specifikationer.
Godkendelsen kan du herefter også få tilsendt til din mail.
Hvis rørsystemet ikke godkendes, kan du udfylde en kontaktformular, hvorefter Geberit kontakter dig.
Geberit tilbyder et omfattende sortiment til industrikunder:
Geberit-gruppen, der har aktiviteter verden over, er førende på markedet i Europa inden for sanitetsprodukter. Som en integreret koncern har Geberit en meget stærk lokal tilstedeværelse i de fleste europæiske lande og er derfor i stand til at levere unik merværdi inden for både sanitetsteknologi og badeværelseskeramik.
Produktionskapaciteten omfatter 26 produktionsanlæg, hvoraf de 4 har oversøiske placeringer. Koncernens hovedkvarter ligger i Rapperswil-Jona i Schweiz. Med omkring 12.000 medarbejdere i over 50 lande genererede Geberit en nettoomsætning på 3,5 mia. CHF i 2021. Geberits aktier er børsnoteret på SIX Swiss Exchange. Geberits aktier har været børsnoteret på SMI (Swiss Market Index) siden 2012.