<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Byg rigtigt foerste gang det er klimavenligt
Danvak

Annonce

Byg rigtigt første gang – det er klimavenligt

Klimaet er på dagsordenen, når Danvak Dagen løber af stablen den 1. september

Claus 05_600
Generalsekretær i Danvak, Claus Andreasson



Fejl og mangler koster som bekendt kassen i dansk byggeri. Men, det er ikke kun økonomien, der får problemer, når bygherrer, rådgivere og installatører går forkert af hinanden – klimaet lider også.

Af samme grund er det bydende nødvendigt at bygge rigtigt første gang, siger generalsekretær i Danvak, Claus Andreasson:

 

- Det koster CO2 hver gang, der skal udbedres en fejl i byggeriet. Derfor er det mest klimavenlige byggeri i bund og grund det byggeri, der kun skal bygges én gang, siger han og peger på den lange række af klimapartnerskaber, som Danvaks medlemmer indgår i.

 

I partnerskaberne handler det om at udvikle løsninger, der bl.a. kan nedbringe byggeriets CO2-aftryk, og dermed bidrage til regeringens klimamålsætning om en 70 procents reduktion i 2030.

 

 

Danvak Dagen sætter fokus på klimaet

Men som fagligt netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima, bidrager Danvak også selv til en løsning, siger Claus Andreasson:

 

- Vi forsøger af al kraft at få de forskellige faggrupper, samt bygherrer og rådgivere til at tale sammen og forstå hinanden i vores netværk. Derud over har vi Danvak Dagen, som på grund af Covid 19, er blevet rykket til 1. september. I år har vi netop klimaet på dagsordenen, siger han og tilføjer, at både politikere, investorer og en repræsentant fra klimapartnerskaberne kommer til at sætte hinanden stævne på dagen.

 

- Om formiddagen skal vi høre om, hvad klimapartnerskaberne kan bidrage med, hvad politikerne vil gøre og hvordan den videre vej frem ser ud. Og om eftermiddagen dykker vi så meget mere ned i den tekniske substans, og tilbyder dermed deltagerne en mulighed for at blive bedre til at gøre det rigtigt – første gang, lyder det fra Claus Andreasson.

Kontaktinformation
Danvak
Islands Brygge 26, 4. tv.
2300 København S
Tlf:36 36 90 60
Email:   info@danvak.dk