<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Indianerne og myten om det dyre murv rk
Indianerne og myten om det dyre murværk

Annonce

Indianerne og myten om det dyre murværk

Teglværkerne i Danmark har de senere år gennemført en lang række energi- og effektivitetstiltag, som med produkternes lange levetid og en genanvendelse på 95 % har bragt branchen op i superligaen, når det kommer til produktivitet, bæredygtighed og cirkulær økonomi.

 

Teglbranchen i Danmark har en lang historie bag sig. Mange af værkerne er familieejede og har været det i helt op til 9 generationer. Der er en branche, som bygger på solide traditioner, almindelig sund fornuft og en professionel forretningstilgang, hvor forbedringer og optimeringer af værkerne er på hverdagens agenda. Det er måske netop den lidt sindige tilgang hos ejerne, der er årsagen til, at værkerne ikke har gjort så meget væsen af deres gode resultater.

 

Indianerne og bæredygtighed

Definitionen på bæredygtighed kom oprindeligt fra indianerne. De har et ordsprog, der siger, at du skal gennemtænke konsekvensen af dine handlinger 7 generationer frem, inden du tager aktion. Direkte oversat svarer det til definitionen på bæredygtighed, og for teglbranchen er det gammelt nyt.

 

- Historisk set er det ganske naturligt, at man i en branche som teglbranchen er meget opmærksom på effektivitet og omkostninger. Ud over den sunde fornuft, så har det også et vigtigt globalt sigte, at udnytte klodens ressourcer optimalt, udtaler Gitte Krusholm Nielsen, direktør i DANSKE TEGL.

 

Leret hentes i baghaven

Dykker man ned i produktionsprocessen, tegner der sig netop et billede af en højeffektiv branche med kikkerten rettet 7 generationer frem. Teglværkerne er typisk placeret direkte ovenpå forekomsten af det ler, som bruges i produktionen. Transporten af ler sker derfor over meget korte afstande og uden at gribe væsentligt ind i lokalsamfundet. Når udgravningen af f.eks. rødler er tilendebragt, lægges mulden tilbage, så der ikke efterlades store ar i landskabet, og landmanden kan uforstyrret fortsætte sin kornhøst.

 

0 % spild og 95 % slut-genanvendelse

Al unødigt spild er elimineret, dvs. den ler, der graves op, udnyttes 100 % i produktionen. De færdige produkter recirkuleres, hvis nødvendigt. Det kan f.eks. være fejlproduktioner og restpartier, der genbruges ved at komme direkte tilbage i produktionen, enten som hele sten eller som nedknust materiale. Selv vandforbruget recirkuleres tæt på 100 %. Branchen kan derfor med rette sige, at der under produktion af tegl og mursten ikke er noget materialespild. Byggeaffald af brugt murværk er det perfekte materiale til vejfyld, og genanvendes i dag med 95 %. Samtidig er interessen for genbrug af de hele sten til nyt byggeri stærkt stigende.

 

- Produktionen og brugen af tegl sker i dag med den størst tænkelige udnyttelsesgrad af ressourcerne og er et glimrende eksempel til efterfølgelse. Branchen kan bestemt godt leve op til indianernes gamle ordsprog om bæredygtighed, udtaler Gitte K. Nielsen.

Læs mere om Tegl

 

Ingen undskyldning længere – myten er aflivet

Leret brændes ved over 1000 ᵒC for at opnå sine holdbare egenskaber, så helt naturligt er det energiforbruget, der vejer tungest i ressourceregnskabet. Men med topmoderne produktionsanlæg, hvor alt er optimeret til nyeste standarder og med levetider på over 100 år for murværk, ja så ser regnskabet i dag rigtig godt ud.

 

Når drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indregnes i murværkets levetid, går der forholdsmæssigt få år, før tegl giver andre byggematerialer totaløkonomisk baghjul. Det skyldes, at behovet for vedligehold er minimalt, og at bygningernes levetid er så lang. Myten om, at byggeri i tegl er dyrt i forhold til andre byggematerialer, kan nu endeligt aflives.

 

- Vi har som branche hidtil ikke være så gode til at formidle dette, men det skal vi nu råde bo på, så bygherrerne kan træffe deres valg på det rette og langsigtede grundlag, udtaler Gitte K. Nielsen.

 

Men det er ikke slut her. Teglbranchen er gået sammen om udvikling af nye og innovative tiltag, så energiforbruget kan komme endnu længere ned, og der er store forventninger til de nye teknologier, som bl.a. involverer mikrobølger. Gitte K. Nielsen slutter af:

 

- Målsætningen er, at de stolte tegltraditioner kombineres med nye teknologier og bæredygtighedskrav.  Vi er dér, hvor historien møder fremtiden, så 2 + 2 giver 5 og giver os sundt, smukt og holdbart byggeri.

Danske-Tegl

DANSKE TEGL

DANSKE TEGL er en stærk brancheforening, der gennem dialog med borgere, politikere, myndigheder og andre brancheorganisationer påvirker det moderne samfund, det murede byggeri, miljø og uddannelse.

Kontaktinformation
DANSKE TEGL
Vesterbrogade 1 E 2. sal
1620 København K
Tlf:+45 7114 1440
Web:
Email:   gkn@dansketegl.dk