<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Byggefest med udsigt til t mmerm nd BoA
Byggefest – med udsigt til tømmermænd?

Annonce

Byggefest – med udsigt til tømmermænd?

Indlæg af Gitte Krusholm Nielsen, Adm. Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

 

Der er havnefest i Aarhus, Nordhavn og Køge, byfest i Odense, på Bella, Amager og ja, den helt store byggefest er i gang derude. Branchen klapper i hænderne, imens stilladser, kraner og huller i jorden præger bybilledet i vores større byer.

 

Fuglene fløjter og drømmene står i kø for at blive opfyldt for de, som snart flytter ind.

 

Så et stort tillykke til investorer og bygherrer derude, som er rigtig glade for udsigten til salg og udlejning mange år frem.

 

Men jeg er altså bekymret over, at det nu igen går rigtig stærkt, og at vi derfor risikere endnu engang at stå tilbage med bygninger, der har en kvalitet, som mange generationer fremover kommer til at lide under.

 

Ingen fest uden tømmermænd?

Et hurtigt kig i min egen hverdag med teenagebørn i en by helt efter danske standarder, fortæller dugfriske historier om PCB saneringer, MgO-plader, indeklimaproblemer, hovedpiner, sygefravær og budgetter der ikke kan hænge sammen.

 

Lokalavisen har kronede dage – de mangler ikke forsidestof! Personligt savner jeg PolitiRapporten om cykeltyven og fulderikken, men det er ikke hot fyldstof længere. Det er tømmermændene derimod.

 

Men hvordan holder vi så festen, vel at mærke uden at få de dyre og ubehagelige tømmermænd?

 

Der skal helt klart nye metodikker og samarbejdsformer på banen, som hæver produktiviteten og løsningerne til nye smarte niveauer, og lige så vigtigt: Vi skal vælge de sunde og sikre materialer, med sunde og holdbare løsninger som resultat.

 

 

Tak til first movers

MT Højgaard og NCC har taget fat allerede, de taler om VDC, tidlig involvering, tættere samarbejder mv. De har besluttet at være first movers og tilmed, at investere i, at få branchen med på vognen. Af hjertet tak! Men også byggevareproducenterne har fuld fart på.

 

Nye samarbejder på kryds og tværs har set dagens lys, hvor også teglbranchen er i fuld gang.

 

Kravene til materialernes fleksibilitet, byggeteknisk effektivitet, sundheden i bygningerne og holdbarheden på den lange bane vil fortsat være stigende.

 

Den store opgave for den samlede branche ligger i, at finde nye løsninger, former og systemer, som imødekommer branchens fremtidige behov om effektivitet mv. og som er sunde! (læs: fri for tømmermænd!).

 

 

Forandring kræver mod

I teglbranchen er man allerede langt med at udvikle nye produkter og metodikker og med leret som råvare har det murede byggeri for længst bestået, hvad angår sundhed og holdbarhed. Innovationen som inddrager ler og såvel håndholdte som robottekniske løsninger, åbner for alvor op for nye løsninger.

 

Nye vinde blæser i branchen, der blandes blod med andre byggevarer, smagfulde løsninger bliver lagt frem som lækre bland-selv menuer eller cool sandwich to-go. Alt sammen med afsæt en helt unik byggeklods, der giver meget høje frihedsgrader i forhold til arkitektur, æstetisk udtryk, form, farve og fleksibilitet.

 

Det tegner jo ganske forrygende, så hvorfor bekymrer hun sig så? Jo, for det handler om hvorvidt branchen har mod til at træffe de rigtige beslutninger helt fra start.

 

Branchens og især bygherrens mod til at gøre op med traditionerne, til at sætte lid til det nye og til at tage sundhed og totaløkonomiske betragtninger med i de indledende og afgørende kalkulationer. Hvis modet til forandring svigter, risikerer vi at gentage fortidens fejlvalg og vejen udenom tømmermændene i fare. Derfor!

Danske-Tegl

DANSKE TEGL

DANSKE TEGL er en stærk brancheforening, der gennem dialog med borgere, politikere, myndigheder og andre brancheorganisationer påvirker det moderne samfund, det murede byggeri, miljø og uddannelse.

Kontaktinformation
DANSKE TEGL
Vesterbrogade 1 E 2. sal
1620 København K
Tlf:+45 7114 1440
Web:
Email:   gkn@dansketegl.dk