Udstillingen er åben nu - og helt frem til januar 2023 og viser bl.a. arkitekt Karen Kjærgaards spændende sommerhus på Odden i modelform bygget af to unge elever fra Arkitektskolen i Aarhus: Alexander Ivanoff og Sofie Jahn Worm (På billedet herunder). Sommerhuset er helt særligt, da det er bygget i meget minimalistisk stil - og med stålbeklædning på både tag og facade. DS Stålprofil har leveres stålbeklædning i det bæredygtige GreenCoat® stål, der med overfladebehandling i økologisk rapsolie er en både smuk, holdbar og vedligeholdelsesfri løsning (Stålprofil: DS Nordic Klikfals). Husets arkitektur, indretning, stil og placering sikrer, at der er tid til både afslapning, meditation og frihed.
Udstillingen tager os med på en rejse i sommerhusets udvikling gennem tiden - og giver grobund for indsigt og inspiration for både nye bygherrer og innovative arkitekter. Kreativitet og design vises i billeder og modeller - og mange kendte arkitekter og huse er repræsenteret - herunder f.eks. det ikoniske sommerhus, som Arne Jakobsen i sin tid tegnede til eget brug. Spring ud i sommerstemningen på Utzon Centeret i Aalborg allerede nu. Udstillingen egner sig til inspiration-tur, men er også god til en familie weekendtur.
Herunder ses billeder af huset i virkeligheden, som det står så fredeligt i naturskønt område på Odden.
Se flere billeder af projektet