<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
50Buildingsnyhed-DK2

Arkitektinspiration: 50 Buildings

Ny bog: 50 Buildings – Danish Architecture 2016-2022

 

Ny bogudgivelse markerer, at arkitekturen står øverst på dagsordenen i 2023. København er UNESCO World Capital of Architecture (i hele 2023), og til juli får vi besøg af verdens arkitekter til Verdenskongressen for Arkitekter.

 

Under temaet ”Sustainable Futures – Leave No One Behind” sætter begge begivenheder fokus på FN’s verdensmål og det overordnede princip om ikke at lade nogen tilbage. Og det er jo en fantastisk lejlighed til at gå i dialog med engagerede praktikere, bygherrer, planlæggere, borgere, forskere og politikere om, hvordan arkitekturen kan bidrage til verdensmålene.

 

Guidebogen "50 Buildings – Danish Architecture 2016-2022" fortæller ved hjælp af professionelle fotografier og tegninger historien om 50 forskellige projekter – nybyggeri såvel som ombygninger og restaureringer – der repræsenterer en bred vifte af områder: bolig, kultur, religion, transport osv. Hvert projekt er vist i bogen med beskrivende tekster og faktuelle oplysninger. Derudover findes en opsummering af projektets baggrund, oplysninger om arkitekt og løsning samt et citat fra gennemgangen af projektet i tidsskriftet ARKITEKTEN.



Bogen indeholder 2 projekter med tag og/eller facade fra DS Stålprofil

LisbjergPortal

 

1. Lisbjerg Bakke: Tagbeklædning i DS Pandeplade 22-270 i aluzink.
Arkitekt MAA, Søren Nielsen, Vandkunsten, om projektet og anvendelsen af stål: ”Vi er generelt vilde med tyndpladestål. Vi har ofte anvendt stålplader i vores byggerier og forventer også at gøre det i femtiden. Stålpladerne skaber en fornemmelse af landlighed – i kombination med f.eks. lærketræ fremstår stål utrolig smukt og giver en følelse af afslappethed, som er en vigtig faktor for os. Miljø og bæredygtighed er ultra vigtigt for os. Vi har lavet udførlige livscyklusanalyser på tyndpladestål og fundet ud af, at det har nogenlunde samme klimabelastning som træ, når det anvendes som beklædning. Det overrasker mange, men det skyldes, at materialeforbruget er ret lille, når tykkelsen typisk kun er 0,60 mm. Derudover har vi eksperimenteret med genbrug af tyndpladestål, som viser sig at have et betydeligt genanvendelsespotentiale i faserne mellem første generations anvendelse og recycling.”

Læs mere fra Søren Nielsen, Vandkunsten

 

 

VenligboligPortal

 

2. Venligbolig Plus: Det prisvindende projekt ”Venligbolig Plus” er skabt til fællesskaber for ældre, singler, studerende og nye danskere og er på samme tid en boligform, hvor der er tænkt bæredygtige løsninger ind. ONV arkitekter er lykkes med at skabe mindre, smartere og bedre boligtyper til en fornuftig pris. Byggeriet består af kuber beklædt med DS Nordic Klikfals. Det fremtidige hjem for to personer i et stort fællesskab.

Se mere om Venligbolig Plus

 

 

Publikationen indeholder i øvrigt projekter af:

Johansen Skovsted Arkitekter, Tulinius Lind, Third Nature, Nøhr & Sigsgaard, Leth & Gori, Christensen & Co, Bertelsen & Scheving, Praksis, Carsten Juel-Chrstiansen, BIG, Lundgaard & Tranberg Architects, JAJA Architects, ONV Arkitekter, NOAAH Architects, Arkitekter, Malene Bach, lenschow & pihlmann, Kengo Kuma & Associates, Dorte Mandrup, Vandkunsten Architects, Snøhetta, Svendborg Architects, SLA, JJW Arkitekter, EFFEKT Architects, Mangor & Nagel, Arkitema, Christoffer Harlang, Erik Brandt Dam +arkitekter, Cornelius Vög. , Arup, Claus Pryds Arkitekter, C.F Møller Architects, ADEPT, entasis, OMA, COBE, Schmidt Hammer Lassen Architects, Dissing & Weitling, Wohlert Architects, Holgaard Arkitekter, Frank Maali & Gemma Lalanda.

 

Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond og kan købes i udvalgte boghandlere eller på ARKITEKTENS shop

Kontaktinformation