Hos CSK Stålindustri mærker man en øget bevidsthed blandt arkitekter og bygherrer om at skabe design, der både er funktionelt og skulpturelt på en og samme tid. Stærke referenceprojekter er trumfkortet hos den erfarne producent af innovative stålkonstruktioner.
Tekst af Rune H. Jensen
Når funktionalitet og arkitektur smelter sammen, kan det tilføre bygningerne ekstra værdi. Og måske er der ved at indfinde sig en stigende forståelse for, at f.eks. brugsmæssige ”nødvendigheder” såsom trapper både kan besidde funktionel og skulpturel værdi og ende med at blive et ikon for bygningen.
Referenceprojekter giver forståelse
Hos CSK Stålindustri er man specialister i stålkonstruktioner og har gennem årene stået bag talrige usædvanlige og udfordrende designs og konstruktioner til spektakulære byggerier – såsom vindeltrapperne til Swedbanks domicil i Stockholm og alle stålkonstruktioner, trapper og værn til Novo Nordisks hovedsæde i København. Og netop de fremtrædende referenceprojekter er en klar fordel at kunne vise fysisk frem, når arkitekter og bygherrer ønsker at sammenkoble funktionalitet og design i ét:
- Ligesom man i dag nærmest ikke kan sælge en lejlighed i København uden altan, så kræver særlige byggerier også noget ekstra i dag. Der mærker vi en tydelig tendens til, at arkitekter og bygherrer bliver mere bevidste om at forhøre sig om og se referenceprojekter for at skabe et funktionelt og designmæssigt blikfang for bygningen. Og her kan en trappe ikke bare fungere som dekoration eller pynt, men også som noget, der rent faktisk kan bruges til noget og samtidig være en skulptur i sig selv, fortæller projektleder Morten Færch fra CSK.
Ikoniske trapper med kobber og spejle
Senest har CSK stået for stålkonstruktion og montering af de to iøjnefaldende, snoede trapper til det nye Experimentarium i Hellerup, der slog dørene op for offentligheden i januar 2017. Det første blikket møder, når man træder inden for i det genåbnede science-center i Tuborgs gamle tappehaller, er således den imposante Helix-trappe, formet som to DNA-strenge som en afspejling af stedets fokus på teknik og naturvidenskab. Intet mindre end 100 meter lang, 158 tons tung og beklædt med 10 tons kobber. Og til trods for CSKs mange referenceprojekter med komplekse og specialdesignede trapper, er de to trapper til Experimentarium alligevel uden fortilfælde:
- Fra starten var vi klar over, at det ville blive helt specielt. Der findes ikke i forvejen tilsvarende trapper, men det er virkelig lykkedes, og hovedindgangen opleves som et helt rum. Helix-trappen er ikke bare funktionel, men giver en helt speciel oplevelse, når man står inde i det røde kobber og ser trappen spejle sig hele vejen opad og skabe sammenhæng mellem fire etager. Også den spejlbeklædte Vektor-trappe er helt særlig at befinde sig i på grund af spejlingseffekten, der gør, at man næsten mister orienteringen i forhold til sin egen placering i rummet.
Dyrere, men bedre
Det nye Experimentarium omfatter nu 25.000 m2 fordelt over fire etager, og de to visuelt imponerende trapper har selvsagt betydet en fordyrelse. Alligevel har arkitekter og bygherre fastholdt valget af trappernes materialer, design, konstruktionskompleksitet og størrelser:
- Helix-trappen består egentlig af to store ståltrapper, der snor sig ind i hinanden og skaber en DNA-molekyleform. Efterfølgende er den minutiøst blevet beklædt med kobber, og det gør det alt i alt til et ret specielt og lidt bekosteligt projekt, da alene kobber jo i sig selv er dyrt. Men da arkitekterne fra CEBRA architecture og Experimentarium først havde besøgt Novo Nordisk og set vores arbejde med atrium, ovenlys og trapper forud for byggeriet i Hellerup, var de ikke i tvivl om, at de ønskede nogle tilsvarende fantastiske rum, selv om det gjorde projektet noget dyrere. Ét er forestilling og tegnebræt, noget andet er jo at se det i fuld skala i virkeligheden, slutter Morten Færch.
Synes du godt om artiklen? Del den med dit netværk!
Få inspiration og følg med i udviklingen i dansk byggeri!
Byggebranchen i Danmark er midt i en brydningstid med nye materialer, lovkrav og samarbejder – få de vigtigste nyheder om dansk byggeri direkte i vores nyhedsbrev.
*Ved at tilmelde dig accepterer du vores vilkår og betingelser
DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES.
Vi bruger cookies for at måle og analysere vores trafik. Herved kan vi gøre hjemmesiden mere intuitiv, ligesom vi og vores samarbejdspartnere kan udvikle indhold og annoncer i forhold til dine præferencer. Du kan til enhver tid trække din samtykke tilbage
Du bestemmer over dine data
Vi bruger teknologier, herunder cookies, til at indsamle oplysninger om dig til at understøtte forskellige formål på hjemmesiden, herunder:
1. Teknisk funktionalitet
2. Trafikmåling
3. Sociale mediefunktioner
Ved at trykke på tillad valgte giver du samtykke til valgte cookies. Tillad alle, hvis du accepterer alle cookies. Du kan også vælge at trykke afvis og dermed ikke at give samtykke. Vi benytter dog en cookie for at huske dit valg. Ved ikke at give samtykke vil hjemmesiden ikke fungere optimalt.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at trykke på linket 'Du bestemmer over dine data' nederst på hjemmesiden.
Du kan læse mere om vores brug af cookies samt indsamling af og behandling af personoplysninger her: