<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Stejlepladsen-web-1

Stejlepladsen får facader og tage i farvet stål

Areco leverer stålprofiler til facader og tage i den nye bydel Stejlepladsen i København, hvor DGNB Guld, genbrug og materialevalg er centrale elementer.

I Sydhavnen i København er opførelsen af Stejlepladsen i gang. Den nye bydel ved Bådehavnsgade bliver et boligområde med adgang til vand fra tre sider og direkte nærhed til naturområdet Sydhavnstippen. Projektet bygger på tre gennemgående principper: genbrugsbyen, naturbyen og fællesbyen, som skal præge både byrum, boligtyper og den samlede planlægning.

Som en del af byggeriet leverer Areco stålprofiler til både facader og tage. Ifølge virksomheden er et bredt udsnit af profilprogrammet taget i brug, og leverancerne har stået på gennem hele 2025 og fortsætter i 2026.

Stejlepladsen-web-2
Stejlepladsen-web-3
Stejlepladsen-web-5
Stejlepladsen-web-6
 
 

Bred anvendelse af profiler og farver

På Stejlepladsen anvendes flere typer profiler i både lodrette og vandrette montager. Det gælder blandt andet trapezprofiler, sinusprofiler og Click Fals-løsninger, som kombineres på tværs af bygningernes facader og tagflader.

Farvepaletten spænder bredt med nuancer af rødgrøn, sølv, blå, irgrøn og beige. Materialevalget og farvesætningen er tilpasset et arkitektonisk udtryk, der refererer til havnemiljøet og den eksisterende bebyggelse i Fiskerihavnen.


Arkitektur med reference til Fiskerihavnen

Stejlepladsen ligger for enden af Bådehavnsgade ved Fiskerihavnen og Bådklubben Sjællandsbroen. Bydelens arkitektur er inspireret af områdets eksisterende bygninger og miljø, og projektet er udviklet med variation i både boligtyper, materialer og facadeudtryk.

Det betyder, at der arbejdes med en sammensat arkitektur, hvor materialer og profiler ikke kun har en teknisk funktion, men også bidrager til at skabe variation og sammenhæng i det nye kvarter.

DGNB Guld og fokus på genbrug

Bæredygtighed er et centralt parameter i udviklingen af Stejlepladsen. Der er fokus på både bæredygtige byggematerialer og genbrugsmaterialer, og projektet tager afsæt i ni af FN’s verdensmål med relevans for bæredygtig byudvikling.

Målet er, at både bykvarteret og boligerne på Stejlepladsen DGNB-certificeres til Guld. Udviklingen sker i samarbejde mellem bygherrerne By & Havn, PFA og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S samt Arkitema som totalrådgiver. I projektteamet indgår desuden Urban Power, Lendager, Kragh & Berglund Landskab og Artelia.

Fakta om projektet

Bygherre: By & Havn, PFA og Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S
Adresse: Bådehavnsgade, 2450 København SV
Periode: 2022-2028
Omfang: 71.000 m²
Certificering: DGNB
Arkitekt/totalrådgiver: Arkitema

 

Kontaktinformation