<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Pavillonbyggerier loeser uforudsete pladsbehov for laegeklinikker
Ajos a/s

Annonce

Pavillonbyggerier løser uforudsete pladsbehov for lægeklinikker

To sjællandske lægeklinikker har indrettet sig i pavillonbyggerier, der opfylder alle deres krav.

 

Akut opståede behov kræver hurtige løsninger. Inden for få måneder har Ajos a/s skabt og leveret to indflytningsklare lægeklinikker i Vanløse i København og i Græsted i Nordsjælland, som begge fuldt ud efterlever kravene til et moderne byggeri.

 

- I begge tilfælde er der tale om pludseligt opståede behov for nye bygninger til to kunder, hvor vi med vores pavillonafdeling har kunnet bygge og indrette modulerne præcis til de ønskede formål. I de situationer, hvor en kunde ikke har tid til at vente på et traditionelt opført byggeri, er vi i Ajos i stand til at reagere hurtigt og levere en moderne løsning, siger Carsten Bøgesø, afdelingschef for pavilloner i Ajos.

 

Pavillonbyggerier-loeser-akutte-pladsbehov-for-laegeklinikker-1-570x380

 

Klinikken i Græsted består af fire pavillonmoduler, som til sammen indeholder 160 kvm. Klinikkens to læger ledte efter et nyt lejemål men havde ikke meget tid. De fandt en grund, og med hjælp fra Ajos kom en byggetilladelse på plads. Herefter havde Ajos en samlet plan klar, som indfriede lægernes krav om to konsultationer, laboratorie, plads til en lægesekretær, et venteværelse, handicaptoilet, personalefaciliteter, håndvask i alle rum og naturligvis niveaufri adgang til kørestolsbrugere.

 

- En samtale mellem læge og patient er meget fortrolig, så der var også et vigtigt krav om maksimal lydtæthed mellem rummene. Vi har før leveret klinikker skabt i pavillonmoduler til psykiatere, hvor der ligeledes var meget skrappe krav om sikring mod lydvandring. Derfor kunne vi løse udfordringen til lægernes fulde tilfredshed, siger Egon Crone Andersen, seniorkonsulent hos Ajos.

 

En af mange styrker ved pavilloner er deres fleksibilitet. Som byggeklodser kan de vendes, drejes og stables afhængigt af pladsforholdene, og de kan samtidig indrettes til et væld af formål.

 

Pavillonbyggerier-loeser-akutte-pladsbehov-for-laegeklinikker-3-570x380

 

Den første kontakt til Ajos kom i slutningen af marts i år, og kunden fik nøglerne til den indflytningsklare klinik overdraget af Ajos godt 14 dage senere.

 

Klinikken i Vanløse tilhører en øre-, næse- og halslæge, og den blev ligeledes opført og gjort klar til patienter på meget kort tid. Klinikken havde oprindeligt hjemme i en bygning, der i efteråret blev beskadiget, så lægen måtte akut finde nye lokaler.

 

- Vi løste problemet ved at bygge tre pavilloner sammen på et grønt område i baghaven til den bygning, der oprindeligt husede lægeklinikken. På den måde skabte Ajos en ny klinik på knap 100 kvm. i lægens og patienternes ’nærområde’, fortæller Maike Mygent, projektleder i Ajos.

 

Der er etableret konsultationsrum til lægen, endda større end før, som er godkendt til operationer. Derudover er der kontor til en sygeplejerske, et toilet, køkken, et særligt rum til høreprøver samt venteværelse. I konsultationen er der også etableret en håndvask med en bordplade ved siden af, så lægen kan lægge sine instrumenter fra sig og vaske hænder umiddelbart efter.

 

Pavillonbyggerier-loeser-akutte-pladsbehov-for-laegeklinikker-4-570x380

 

- Vi har også installeret fiberkabler, EDB-stik, hængt reoler op på væggene, og så har vi etableret et lille hus til klinikkens kompressor, der skal stå udenfor, men som ikke kan tåle vand, siger Maike Mygent.

 

Klinikken blev taget i brug i februar, blot ti dage efter den første pavillon blev løftet på plads på grunden.

 

- Begge klinikker er naturligvis skalérbare. Hvis flere læger bliver tilknyttet klinikkerne, sætter vi bare endnu et modul til bygningerne - og udvidelsen kan være klar til indflytning på blot én uge. Omvendt kan klinikkerne også hurtigt skaleres ned, hvis behovet ændrer sig, siger Egon Crone Andersen.

 

- I Ajos er vi vant til at afhjælpe akutte behov, uanset hvor komplekse eller omfattende de er. Vores pavilloner lever op til kravene i det nyeste bygningsreglement, så vi kan opføre moderne og energivenlige bygninger, der har samme høje niveau som traditionelt byggede huse. Forskellen er, at vi kan levere indflytningsklare bygninger på ganske kort tid, påpeger Carsten Bøgesø.

 

>> Tilmeld dig Ajos' månedlige NyhedsMail.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkranersemimobilkranerpersonhejs og materialehejsskuremodulerpavilloner, midlertidige installationer, fx strømbelysningafspærringopvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.

Kontaktinformation
Ajos a/s
Godthåbsvej 4, 7100 Vejle
Bragesvej 2, 4600 Køge
Tlf:7025 6363
Email:   ajos@ajos.dk