<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Ajos onsker glaedelig jul
Glædelig jul fra Ajos

Annonce

Glædelig jul fra Ajos

Alle i og omkring Ajos ønskes en glædelig jul. Året har været præget af mange gode nyheder både fra kunderne og fra Ajos.

 
Ajos benytter højtiden til at stoppe lidt op og ønske kunder, samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere en rigtig god jul og et godt nytår.
 
Der er sket mange forandringer, som nyhedsstrømmen tydeligt har vist. Allerede tidligt på året fortalte vi historien om, at vi har erstattet den traditionelle og nogle gange lidt rituelle MUS-samtale med en one-to-one samtale med nærmeste leder, når der er anledning til det.
 
Et andet initiativ for at passe på medarbejderne er en mentorordning for elektrikerlærlinge, så de føler sig godt tilpas både menneskeligt og fagligt. Lærlingene får tilknyttet en erfaren kollega, som har til opgave blandt andet at spørge ind til deres velbefindende.
 
Heldigvis er det ikke alene lærlingene, der føler sig godt tilpas i Ajos.
 
For at være helt sikre på, at ledelsen ikke bare luller sig ind i en tro på, at alle er glade, har firmaet haft et eksternt bureau til at foretage en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, og den afslørede stor arbejdsglæde og loyalitet over for virksomheden både sammenlignet med resultatet for to år siden og med branchen generelt.
 
En af forårets historier fra Ajos var noget speciel og viser den kreativitet, virksomheden rummer, når det lykkedes at flytte en stående kran. En del byggekraner er monteret på skinner. I det aktuelle tilfælde var de 18 meter lange, men kranen kan naturligvis kun bevæge sig frem og tilbage, og nu var byggeriet skredet så langt frem, at kranen skulle anvendes et nyt sted på byggepladsen. Derfor blev kranen løftet på donkrafte og skinnerne drejet under den, før den igen blev sænket ned og havde fået en ny køreretning. Samtidig blev skinnerne forlænget med yderligere 36 meter.
 
Sidst på foråret bragte Ajos historien om udviklingen af camp-løsninger til større byggeprojekter. Det betyder, at Ajos opbygger en mini-by i pavilloner med kvalitetsboliger, der rummer både praktiske og sociale faciliteter til et helt projektforløb.
 
Arbejdsmiljøet var igen i fokus i sommerens første historie fra Ajos.
 
Ajos har i mange år haft en OHSAS-arbejdsmiljøcertificering (Occupational Health & Safety Advisory Services) eller mere præcist en certificering af arbejdsmiljøledelsessystemet hos Ajos.
 
 
Også på kvaliteten har Ajos gjort noget for at fastholde og udbygge niveauet.
 
Ajos a/s valgte at få mere ud af sin kvalitetsproces end krævet. ISO-certificeringen skulle opgraderes til version 2015, for at firmaet måtte montere hejs, og Ajos valgte at gøre processen til et teamwork og kom endnu længere omkring, end kvalitetscertificeringen krævede.
 
Der blev sammensat et team med indkøber, salgschef, sektionsleder for produktionen og afdelingschefen som leder. Certificeringsprocessen blev forenklet og gjort mere brugbar for Ajos, så det virkelig blev et ledelsesværktøj i afdelingen.
 
Vækst skabt ud af tilfredshed
Ajos er vokset i 2018 både økonomisk og i mandskab og især i afdelingen for skure, moduler og pavilloner er det gået stærkt, men efter en styret og planlagt strategi. Ledelsen troede på mulighederne i branchen, og der blev allerede for et års tid siden fokuseret strategisk på nogle nøglekunder, som siden er kommet i hus.
 
Strategien har båret frugt, idet hele afdelingen har oplevet en kolossal vækst i omsætningen. Afdelingen for skure har præsteret en tocifret procentvækst om året de seneste to år, mens væksten i pavillonafdelingen skal måles i flere hundrede procent.
 
En vigtig forudsætning for væksten er et godt og troværdigt forhold til kunderne. Det har Ajos, og der kom et konkret bevis i løbet af sommeren. 
 
Ajos a/s blev eliteleverandør til det offentlige og fik et sølvdiplom som næststørste leverandør af ’udlejning og leasing af materiel’ til offentlige kunder. Det er UdbudsVagten A/S, der overvåger og analyserer offentlige udbud og opgaver og udstedte diplomet.
 
 
Generelt blev der givet mange gode karakterer, og der var en del positive bemærkninger om konkrete medarbejdere. Sammenlagt gav kunderne karakteren 8,2 på en skala fra 1-10.
 
I efteråret kom der en række konkrete historier fra Ajos, og blandt andet blev kunderne mindet om, at den mørke og kolde tid var på vej.
 
 
Varme hænder
Næsten parallel er problemstillingen med varme på byggepladsen, som også var én af sæsonens udfordringer for Ajos.
 
Der tales så meget om varme hænder. Dem er der brug for også i byggeriet, når kulden sætter ind, så bygningsarbejderne kan levere et både sikkert og effektivt stykke arbejde. Ajos oplever hvert år stor efterspørgsel efter varme til byggepladser. Det skyldes først og fremmest firmaets knowhow. Naturligvis er det vigtigt at have det rigtige up-to-date udstyr og løbende investere i moderne anlæg, men det er ligeså vigtigt at have erfaringen med at dimensionere rigtigt. Ajos har specialisterne til at vurdere, hvor tæt en bygning er. Der skal ske en individuel vurdering af utætheder og luftstrømme i byggeriet, når der skal opnås en optimal opvarmning.
 
Et vigtigt redskab i mange sammenhænge er it, og det gjorde sit indtog på flere og flere områder. I 2018 blev kranjournalerne digitaliseret, og der blev indkøbt nye kraner med digital styring.
 
Med de digitale journaler har Ajos én udgave af kranjournalen, og alle kan i princippet få adgang til den. Prøvebelastninger bliver lavet elektronisk, og de kan sendes direkte til det nye system, så det altid er de nyeste informationer, der findes i kranjournalen.
 
 
Et ønske om at kunne agere hurtigt og levere færdige og gennemarbejdede løsninger lå bag, at Ajos a/s ansatte fire ekstra projektledere og en sektionsleder for projekter i afdelingen for skure, moduler og pavilloner her i efteråret.
 
Byggepladsentrepriser
Byggepladsentrepriser bliver mere og mere udbredte i Danmark. Det er en entreprenør, som sikrer styr på selve byggepladsen og alle de opgaver, som typisk ikke er tænkt ind i projektet, og nogle gange omfatter det også kran, hejs og andre fællesinstallationer.
 
Ajos a/s cementerede kraftigt sin rolle som byggepladsentrepriser, og her hen over vinteren er Ajos byggepladsentreprenør på tre projekter samtidig. Ofte er det totalentreprenøren, som løser opgaverne, men han opfører ofte råhuset og er væk, når de mange håndværkere går i gang med montage og lignende. Byggepladsentreprenøren er den første på pladsen og den sidste, der forlader den.
 
En af de helt traditionelle opgaver for Ajos er opsætning og vedligeholdelse af hejs. Firmaet opsatte således to hejs i Storebæltspylonerne i 1996, og nu er tiden kommet til en større renovering.
 
Hvis man skal til tops i pylonerne på Storebælt, er der to valgmuligheder. Enten kan man vælge trappen til tops i det 254 meter høje ene tårn, eller man kan vælge en hejs/elevator til ca. 10 meter før toppen og nøjes med trappetrin det sidste stykke i det andet af hver af pylonerne.
 
Det har været et aktivt år for Ajos på mange måder, og vi er glade for, at flere og flere overlader deres opgaver til os. Det giver os et stort ansvar, og det er vi vant til at løfte på mange områder. 
 
De seneste år har Ajos erstattet de traditionelle firmajulegaver til kunder med guldsponsoratet til “Team Rynkeby”. Det har vi gjort igen i år, så vi er med til at støtte op omkring det gode velgørenhedsprojekt, der hvert år samler penge ind til børn med kritiske sygdomme. Og dermed har vi også på det punkt allieret os med kunderne og påtager os sammen med dem et ansvar, som rækker ud til nogle sårbare børn og deres familier.
 
Med disse ord ønskes alle i og omkring Ajos en glædelig jul og et godt nytår.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

 

Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i:  Tårnkraner,   semimobilkraner,   personhejs og materialehejs,   skure,   moduler,   pavilloner, midlertidige installationer, fx   strøm,   belysning,   afspærring,   opvarmning og affugtning samt   byggepladsindretning og   byggepladslogistik.
Kontaktinformation
Ajos a/s
Godthåbsvej 4, 7100 Vejle
Industriholmen 69, 2650 Hvidovre
Tlf:7025 6363
Email:   ajos@ajos.dk
Ajos-onsker-glaedelig-jul