Ajos’ kunder er meget tilfredse

Annonce

Ajos’ kunder er meget tilfredse

Ajos er drevet på facts og ikke på fornemmelser. Derfor spørges kunderne konstant om deres tilfredshed, og på et barometer fra 1-10 ligger Ajos på 8,2
 
I årets første syv måneder har Ajos spurgt 260 kunder om deres tilfredshed henholdsvis efter opstilling og efter nedtagning. Svarprocenten er 21,8, så der ligger et ganske pænt statistisk materiale til grund for de oplyste tal.
 
Efter opstilling af materiel spørges der ind til kundens oplevelse i forbindelse med leje af materiellet, leverings- og montagesituationen samt opstart af drift. Efter nedtagning af materiel skal kunden vurdere sin generelle tilfredshed med Ajos, loyalitet fx om kunden vil anbefale Ajos til andre samt drift, nedtagning og fakturering. 
 
Generelt er der givet mange gode karakterer, og der er en del positive bemærkninger om konkrete medarbejdere. Sammenlagt giver kunderne karakteren 8,2 på en skala fra 1-10.
 
- Det er godt med en så troværdig måling som grundlag for vores videre aktivitet. Det betyder, at vi kan forbedre os på et oplyst grundlag og ikke ud fra, hvad medarbejderne med kundekontakten fornemmer. Man kan let lulle sig i søvn, for de fleste er jo høflige mennesker, der måske undlader at komme med kritik ansigt til ansigt, siger administrerende direktør Ole Wamsler, Ajos a/s. 
 
Og for Ajos er målingen af kundernes tilfredshed netop et værktøj, der skal bruges til at få ”svesken på disken”. Derfor får Ajos’ chefer alle besvarelser inden for deres respektive ansvarsområder tilsendt, så de kan bruge kundernes svar som udgangspunkt for en uddybende og konstruktiv dialog.
 
- Det betyder selvfølgelig meget for os og vore medarbejdere at have en høj kundetilfredshed, og så endda samtidig med, at vi har været i stand til at tjene penge. Det samme gælder medarbejdertilfredsheden, som vi også måler, og som har vist sig at være meget høj de seneste år. Både at tjene penge og have en høj tilfredshed hos kunder og medarbejdere viser, at vi ikke lefler for kunder eller medarbejdere for at opnå gode tal. De er ægte og opnået ved at drive en rigtig god forretning med dygtige og engagerede medarbejdere.
 
- Er det så ikke bare, fordi en stor del af jeres kunder er en del af koncernen, vil nogle skeptikere sige. Nej, sådan er det ikke, da mere end 82 % af vores omsætning nu ligger uden for MTH GROUP. Samtidig viser undersøgelsen, at formænd og andre kontaktpersoner fra koncernen er mindst lige så kritiske – ja ofte mere. Nogle af dem har nemlig en gammel forventning om, at de skal leje produkterne på lidt mere gunstige vilkår end andre, og sådan er det ikke. Både Ajos og det øvrige MTH GROUP er i en konkurrencesituation i forhold til det øvrige marked, siger Ole Wamsler og uddyber med konkrete tal fra målingerne. Efter opsætning af materiel giver kunder fra MTH GROUP Ajos en samlet karakter på 7,3, mens middeltallet for andre kunder er hele 9,0. Efter nedtagning af materiel er tendensen den samme. Det samlede middeltal for kunder fra koncernen ligger på 7,7 hvor andre kunder giver en samlet vurdering på 8,7.
 
- De gode resultater i undersøgelsen af kundetilfredsheden er meget glædelige for Ajos. De viser, at vores gode indtjening ikke blot er en døgnflue. Tilfredse kunder kommer igen, viser al erfaring, og dermed har vi et rigtigt godt grundlag for fremtiden, siger Ole Wamsler.
 
Ajos’ massive investeringer i nyt grej sætter også sit præg på undersøgelsen. I år er der ingen kritiske kommentarer til materiellet. Det er udtryk for, at der er sket en markant fornyelse og udskiftning af udlejningsflåden på alle områder. Det kommer også til udtryk i kundernes vurdering efter nedtagning af materiellet, hvor middeltallet for ”drift” ligger på hele 8,4.
 
Der er naturligvis kritiske kommentarer i besvarelserne, men de er vanskelige at putte i kasser og dermed ofte udtryk for enkeltoplevelser, og så er de udtryk for, at der er taget handling på tidligere besvarelser, så eventuelle uhensigtsmæssigheder er rettet. Blandt de store initiativer kan nævnes digitaliseringen af Ajos. Det er primært en intern proces, men det kommer i høj grad også kunderne til gode.
 
Faktureringen nævnes af en del som problematisk, men ikke værre end at det samlede middeltal for spørgsmål vedrørende fakturering ender på 7,6. Og fakturaerne bliver bedre og mere overskuelige, efterhånden som digitaliseringen slår igennem i alle led.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i:  Tårnkranersemimobilkranerpersonhejs og materialehejsskuremodulerpavilloner, midlertidige installationer, fx  strømbelysningafspærringopvarmning og affugtning samt  byggepladsindretning og  byggepladslogistik.
Kontaktinformation
Ajos a/s
Godthåbsvej 4, 7100 Vejle
Industriholmen 69, 2650 Hvidovre
Tlf:7025 6363
Email:  
Ajos-kunder-er-meget-tilfredse
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555