Ajos digitaliserer sine kranjournaler

Annonce

Ajos digitaliserer sine kranjournaler

Ajos har digitaliseret sine kranjournaler, så kunderne i stedet for de tidligere tykke ringbind nu får et link, så kranjournalen altid er lige ved hånden.

 
Med enhver byggekran skal følge en kranjournal med alle fakta om kranen. Kranen må først tages i brug, når den opdaterede journal er tilstede på byggepladsen med den nyeste prøvebelastning ved kranens opstilling.
 
Det har nogle gange givet udfordringer at få ringbindet frem til den kranansvarlige på byggepladsen hurtigt nok og samtidig sikre, at den indeholder de nyeste oplysninger. Der er blevet sendt en kopi ud til byggepladserne og opbevaret en masterudgave på Ajos’ kontor, så der altid kan tages en ny kopi, hvis byggepladsens udgave forsvinder for eksempel ved byggepladsens nedtagning.
 
- Med de digitale journaler har vi én udgave af kranjournalen, og alle kan i princippet få adgang til den. Vi laver prøvebelastninger elektronisk, og de kan sendes direkte, så vi er sikre på, at det altid er de nyeste informationer, der findes i kranjournalen, fortæller teknisk konsulent Bjarne Frølund, Ajos a/s.
 
- Ajos er mig bekendt det første kranfirma, der gør journalerne digitale, og det har taget noget tid med dialog med Arbejdstilsynet for at få dem til at anerkende de digitale journaler.
 
- Vi begyndte at arbejde med elektroniske journaler for lidt over et års tid siden. Ideen kom, fordi de fysiske journaler ofte forsvandt, når byggepladsen blev taget ned og formanden tog videre til en ny plads. Et andet problem var at sende mapper til byggepladser, der nogle gange slet ikke har en adresse – eksempelvis når der bygges motorvejsbroer, fortæller han.
 
Én af de første byggepladser, der indgik i testen af de digitale journaler var Aalborg Universitets Hospital, hvor formand Henrik Holm, MT Højgaard a/s er glad for de digitale versioner.
 
- Vi havde på et tidspunkt 13 kraner fra Ajos og skulle altså have 13 ringbind stående. Med månedlige eftersyn ville der være meget at holde øje med. Almindeligvis bruger vi ikke kranjournalen til noget, med mindre der kommer en ny type kran på pladsen, hvor vi kan se, hvor meget den kan belastes med, fortæller Henrik Holm. 
 
- De øvrige kraner kender vi, og journalerne er mest for dokumentationens skyld over for Arbejdstilsynet, og vi skal holde øje med en lang række serviceeftersyn. Det har vi en standardprocedure for, men det går lettere nu.
 
- Det passer rigtig godt, at kranjournalerne er blevet digitaliseret. Vi er i forvejen en digital byggeplads, hvor halvdelen af vores folk er udstyret med en iPad, så vi kan snildt have flere adgange til de digitale kranjournaler. Det er kun et spørgsmål om praktik, siger Henrik Holm.
 
Efter indkøringen anvendes de digitale kranjournaler generelt af Ajos, og Bjarne Frølund fortæller, at bortset fra enkelte indkøringsvanskeligheder, så får han kun positive tilbagemeldinger fra kunderne.
 
Ajos udlejer og sælger et bredt udvalg af tårnkraner og semimobile kraner. Ajos er officiel forhandler af de meget udbredte Potain-kraner på det danske marked.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

 

Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i:  Tårnkranersemimobilkranerpersonhejs og materialehejsskuremodulerpavilloner, midlertidige installationer, fx  strømbelysningafspærringopvarmning og affugtning samt  byggepladsindretning og  byggepladslogistik.
Kontaktinformation
Ajos a/s
Godthåbsvej 4, 7100 Vejle
Industriholmen 69, 2650 Hvidovre
Tlf:7025 6363
Email:  
Ajos-digitaliserer-sine-kranjournaler
Service
Læs avisen online
Nyheder i din mailboks
Bygge & Anlægsavisen
Kontakt 
Medieinformation
Tip redaktionen!
Annoncer
www.bygge-anlaegsavisen.dk
Nyheder
Nybyggeri og renovering
Produktnyt
Motor/Transport
Profiler
Messer




Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36. 1. Sal - Forhuset                               
1260 København K
CVR: 28890346
 
Telefontider:
Mandag - Fredag:    09.00 - 16.00
Hovednummer:     +45 3344 5555