<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Ajos pavillonafdeling skaber moderne boerneinstitution
Ajos a/s

Annonce

Ajos' pavillonafdeling skaber moderne børneinstitution

På blot ti uger har Ajos som totalentreprenør forvandlet en pløjemark i Ørestad til en børneinstitution, hvis 960 kvm. er bygget med 24 standardpavilloner.

 

Bydelen Ørestad i København er et ungt og meget populært område at bosætte sig. Den positive udvikling har dog affødt en mangel på institutionspladser i området, og tidligere på foråret blev problemet akut for Københavns Kommune.

 

Ajos-pavillonafdeling-skaber-moderne-boerneinstitution-2-570x380

 

Det er nu blevet løst på moderne og energieffektiv vis af Ajos i form af den nybyggede børneinstitution på Robert Jacobsens Vej i Ørestad Syd. Den er nu den trygge ramme for henholdsvis en vuggestue med 48 pladser og børnehave med plads til 110 børn, der har i alt 960 kvm. bygning i to plan samt ca. 1.500 kvm. have og legepladser at tumle sig på.

 

- Kommunen stod med en udfordring som følge af den store tilgang af tilflyttere. Pludselig manglede kommunen institutionspladser, og det kunne Ajos hurtigt og professionelt løse for dem. På kun ti uger har vi med 24 pavillon-moduler bygget dem en moderne institution, som endda blev afleveret før tid, siger Carsten Bøgesø, afdelingschef for pavilloner i Ajos.

 

Med Royal Arena og mange høje bygninger som nærmeste naboer udgør institutionen en lille grøn oase med leg, tryghed og udvikling for børnene. Bygningen og dens grønne udearealer passer til Københavns Kommunes profil for børneinstitutioner, hvor teori og metode bygger på bevægelse og sundhed. Institutionens indendørs- og udendørsmiljøer er indrettet, så de inspirerer og udfordrer børnenes egen leg.

 

Ajos-pavillonafdeling-skaber-moderne-boerneinstitution-3-570x380

 

Indvendigt har den integrerede institution alle de installationer, som man kan forvente i en moderne børneinstitution. Her er puslerum med hævesænkeborde, toiletter og vaske i børnehøjde, moderne køkkenfaciliteter, omklædning til personalet m.m. Desuden kan den indvendige elevator fx afhjælpe personalet ifm. fragt af madvogne mellem etagerne.

 

- Hele institutionen er forsynet med et komplet ventilationsanlæg, der udskifter luften i alle rummene efter lovkravene. Der er som standard gulvvarme i hele byggeriet, og alle 960 kvm. opvarmes med energieffektive luft-til-vand varmepumper, siger Carsten Bøgesø.

 

Totalentreprisen indebærer etablering af legeplads, støjhegn, beplantning, fliser, p-plads til biler og cykler samt skure til opbevaring af institutionens udendørs legetøj. Derudover har hele legepladsen en tydelig naturlig profil med græsplæne, bålsted, sandkasse med solsejl, et bakket terræn, nedgravede trampoliner samt flere frugttræer og jordbærbede. Det hele er skabt af Ajos i tæt dialog med Københavns Kommune.

 

- Ajos har et mangeårigt samarbejde med Københavns Kommune, hvor vi har bygget skoler, vuggestuer, specialskoler, børnehaver m.m. for dem, siger Carsten Bøgesø.

 

Alle modulerne leveres færdigbyggede og indrettet i henhold til aftale med kunden. Alle moduler bygges i et opvarmet og lukket produktionsmiljø, så der er ingen risiko for fugt i materialerne, som man kan risikere ved et åbent byggeri på en byggeplads. Sideløbende med produktionen af pavillonmodulerne klargøres grunden ift. alle forsyninger, således modulerne kan monteres og tilsluttes ’plug and play’, når de ankommer på pladsen.

 

- Børneinstitutionen er endnu et eksempel på, hvordan man med pavillonmoduler kan sammensætte en moderne og energivenlig løsning. Her var byggebehovet endda akut, og løsningen understreger blot de mange muligheder, man får med pavillonbyggeri, siger Carsten Bøgesø.

 

 

Billedtekst:

 

1) Københavns Kommune har løst en akut mangel på institutionspladser i Ørestad med et pavillonbyggeri fra Ajos.

 

2) I alt 24 standardmoduler er blevet bygget sammen og har skabt en moderne institution på 960 kvm. med vuggestue og børnehave.

 

3) Som totalentreprenør på projektet har Ajos sikret, at de ca. 1.500 kvm. udearealer er en grøn oase for børnenes leg og udvikling.

 

>> Tilmeld dig Ajos' månedlige NyhedsMail.

 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos  - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkranersemimobilkranerpersonhejs og materialehejsskuremodulerpavilloner, midlertidige installationer, fx strømbelysningafspærringopvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.

 

 

Yderligere oplysninger:

Carsten Bøgesø, afdelingschef i Ajos, tlf. 2522 5423. Mail: cabf@ajos.dk

Kontaktinformation
Ajos a/s
Godthåbsvej 4, 7100 Vejle
Bragesvej 2, 4600 Køge
Tlf:7025 6363
Email:   ajos@ajos.dk